Covid. Selvom lukningerne af skoler under pandemien var stærkt omdiskuterede, ved vi endnu ikke, om de var kloge.

Blind nedlukning

Det var, som man vil huske, i strid med anbefalingen fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, da regeringen i marts 2020, kort efter at corona fik tag i Danmark, lukkede folkeskoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser for at begrænse smitten. Uenigheden mellem den politiske ledelse og de sundhedsfaglige eksperter har, godt hjulpet på vej af minkskandalen, siden holdt liv i diskussionen om S-regeringens magtudøvelse under pandemien. Men når det gælder substansen i beslutningen, altså om det var rigtigt eller forkert at sende landets børn hjem fra skole – ikke blot i foråret 2020, men også i den følgende vinter – mangler regnestykket at blive gjort op.

Børnene savner stadig et klart svar på, om deres lange ufrivillige hjemsendelser, med ensomhed og afsavn, var ulempen værd. Den fortsat manglende viden om de langsigtede konsekvenser for elevernes mentale helbred rejser et prekært spørgsmål: Betalte børnene og de unge for høj en pris for den politiske forvaltning af pandemien?

Jes Søgaard, professor ved SDU, sundhedsøkonom og medlem af den faglige referencegruppe for håndtering af covid-19, kalder det »et godt spørgsmål«, når han skal svare på, om skolenedlukningerne var fornuftige eller ej. Det har været diskuteret i referencegruppen, fortæller han.

»Vi hælder til, at det ikke var nødvendigt at hjemsende de yngste elever, altså 0. til 4. klasse. Men det er bagklogskab,« siger Jes Søgaard og tilføjer: »Der findes ikke et systematisk overblik over konsekvenser af hjemsendelsen for sundhed og trivsel. Men der er forskning, der viser, at det ramte de fagligt svageste elever. Den information havde man dog først senere.«

Når politikerne lukkede skolerne, kan det helt enkelt skyldes, at det var nemt, vurderer Jes Søgaard.

»I første bølge af pandemien handlede alt om at nedsætte kontaktfrekvensen i befolkningen. Så man kan mistænke, at nedlukningen af skolerne skete, fordi det var juridisk let at opnå målet på den måde,« siger Jes Søgaard og konkluderer: »I dag ville jeg, hvis jeg var politiker og skulle gøre det hele om, ikke sende børn i 0. til 4. klasse hjem.«

En anden fremtrædende sundhedsøkonom, professor ved VIVE Jakob Kjellberg, problematiserer også hjemsendelsen af de små. Vil man have et klart svar på, om det var fornuftigt, skulle man have lukket ned på Sjælland og ikke i Jylland, siger han. Så kunne man sammenligne.

»Børnene betalte en høj pris, det er indiskutabelt. Særligt i lyset af, at deres sundhedsproblem ved covid-19 var til at overse,« siger han.

Ifølge Jakob Kjellberg vil det være »naivt« at tro, at det ikke får langtidskonsekvenser.

»Jeg synes personligt, det var ret problematisk med de skolenedlukninger. Hvad fik vi ud af det? Måske en mindre kaotisk start på pandemien end i Sverige, hvor det ikke har været sjovt. Men samlet er dødeligheden herhjemme ikke endt med at være så forskellig fra svenskernes. I det sene forår 2020 vidste man med stor sikkerhed, at effekten af skolenedlukninger var begrænset.«

En tredje førende sundhedsøkonom er SDU-professor Kjeld Møller Pedersen, der har afhandlet håndteringen af pandemiens første faser i bogen Smittetryk og samfundssind. Grundlæggende var det rigtigt at nedlukke skolerne i perioder, mener han.

»Man kan diskutere varigheden og omfanget, altså hvilke klassetrin der skulle have været omfattet. Det kalder jeg huller i osten. Men jeg tror ikke, at man kunne have gjort så meget andet af hensyn til smitteinddæmningen. Efterfølgende har vi set, at der var trivselsproblemer hos nogle af eleverne. Men hvad havde alternativet været?«

En sidste udvej

Ifølge professor og ledende overlæge Lars Østergaard, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, var skolenedlukningerne efter alt at dømme nødvendige. Der er dog stadig mange ubekendte, påpeger han. Vi ved ikke, hvad hjemsendelsen af eleverne betød for eksempelvis antallet af indlagte patienter på intensivafdelingerne eller antallet af døde. Han har også til gode at se danske studier af, hvad isolationen derhjemme kan have betydet for forekomsten af depressioner og selvmordsforsøg blandt børn og unge. Men samlet set var det rigtigt at sende eleverne hjem, vurderer Lars Østergaard.

»Indtil vi i foråret 2021 fik vaccineret en meget stor andel af dem i risikogruppen, har skolenedlukningerne som et redskab til at begrænse den uønskede effekt af en stor smittespredning været rimelig,« siger han.

Det hører med, at nedlukningen af skoler, der som bekendt var et globalt fænomen, ikke fik varme anbefalinger fra alle internationale organisationer. Umiddelbart op til julen 2020, da alle skoleelever herhjemme var blevet sendt hjem for anden gang, betonede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), at lukning af skoler for at inddæmme smitten burde være en sidste udvej. Som et af nøglebudskaberne fra agenturet lød:

»Den negative fysiske, mentale og uddannelsesmæssige virkning på børn af forebyggende skolelukninger, såvel som den økonomiske skadevirkning på samfundet, vil sandsynligvis opveje fordelene.«

Politikerne herhjemme fulgte faktisk heller ikke anbefalingerne fra Statens Serum Institut (SSI). I et notat, som Folketinget modtog 16. februar 2021, konkluderede SSI:

»På baggrund af de foreløbige erfaringer samt international litteratur vurderes det, at proaktiv lukning af skole- og dagtilbud bør være et af de sidste tiltag der implementeres for at kontrollere smittespredningen i samfundet, og noget af det første der genåbnes, når dette kan gøres på en sikker måde.«

På det tidspunkt var kun de yngste elever kommet tilbage i skolen efter den anden nedlukning af skolerne. De ældre elever måtte vente indtil 15. marts. Store dele af detailhandlen, udendørsidrætten og udendørs kulturinstitutioner blev genåbnet 1. marts. Skolerne blev altså ikke noget af det første, der genåbnede, som SSI ellers havde tilrådet.

Momentant læringstab

Med en veludviklet it-infrastruktur i skolesektoren stod Danmark med et forholdsvis bedre udgangspunkt end mange andre lande, da eleverne blev sendt hjem for at få fjernundervisning. Alligevel oplevede størstedelen af elever og lærere, at undervisningskvaliteten faldt, at eleverne ikke lærte så meget som normalt, og at det kneb med motivationen.

Det fremgår af publikationen Skolen under coronapandemien, som fire forskere udsendte tidligere i år. Resultaterne byggede på svar fra cirka 1.300 elever i 8. klasse og 500 lærere, og de blev indsamlet som led i en international undersøgelse på tværs af 11 lande.

En af konklusionerne er, at de danske børn følte det særligt svært at sidde hjemme og modtage onlineundervisning: »Danske elever tilkendegiver en oplevelse af at have været mere udfordrede i forhold til deres læringsforudsætninger og læringsprogression under skolenedlukningerne end elever i de andre lande.«

Det er svært at sige, hvad nedlukningerne har betydet for børnenes faglige udvikling. Men afgangskaraktererne i folkeskolen i år indikerer, at de ældste elever i 9. klasse måske er blevet fagligt mærket af coronaskolen. Gennemsnitskarakteren faldt, efter at den var steget uafbrudt de fire foregående år.

Taler vi om et læringstab?

»I hvert fald momentant. Om det så sætter sig spor på den lange bane, vil vi først se, når eleverne bevæger sig op gennem ungdomsuddannelserne og videre hen,« siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

Værre end forventet

Samtidig tyder noget på, at tiden med skolenedlukninger og indskrænkede sociale aktiviteter i øvrigt gjorde flere børn mentalt syge. Februar i år påviste Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, at flere børn og unge søgte behandlingshjælp i psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med perioden inden covid-19-epidemien. Det var særligt blandt de 11-14 årige og de 15-18 årige – altså elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne, som blev hjemsendt i længst tid – at flere kom i kontakt med psykiatrien.

Hvad skolenedlukningerne har afstedkommet af trivselsproblemer blandt børnene, er der divergerende opfattelser af i de pædagogiske forskningsmiljøer. De fire forskere, der var involveret i den føromtalte internationale undersøgelse, finder således, at de danske børn generelt havde en god trivsel på trods af de radikalt anderledes vilkår under pandemien.

»Mindre grupper af elever har været særligt udfordrede,« anføres det, »men langt de fleste danske elever tilkendegiver ikke store trivselsmæssige udfordringer under nedlukningen.«

Kollegaer kan med andre undersøgelser påvise, at det stod værre til. Ifølge et større studie med svar fra cirka 6.000 elever fra 3. til 9. klasse og 5.000 forældre savnede ni ud af ti børn for eksempel deres venner og kammerater. Syv ud af ti savnede at være i skole. Omkring hver femte af eleverne var så udfordret, at de befandt sig i en egentlig risikogruppe.

Professor Karen Wistoft fra DPU på Aarhus Universitet var med til at foretage undersøgelserne, og i dag siger hun om skolenedlukningerne:

»Eleverne fik en hverdag med isolation, som blandt andet producerede ensomhed og gav dem et negativt selvbillede. Jeg vil mene, at det var værre for børnene, end vi havde regnet med, og jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvad skolelukningerne har betydet for børnenes trivsel i dag. De langsigtede negative konsekvenser kender vi jo endnu ikke. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt skolenedlukningerne var det rigtige at gøre. Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved.«