Frit universitet nu!

SVM-REGERINGEN HAR SOM et af sine bebudede programpunkter nedskæringen af en lang række kandidatuddannelser fra to til et år. De fleste af de ramte universitetsuddannelser vil forventeligt være på humaniora og samfundsvidenskab, og de nye pixi-uddannelser hævdes at skulle være endnu mere joborienterede. Vi kan forudse, at disse uddannelsers allerede magre faglighed vil blive yderligere fortyndet og kandidaterne blive en art kontorfunktionærer.

Det kan næppe undre nogen, at undertegnede, der er humanioraprofessor med interesse for både samfunds- og naturvidenskab, finder det en dårlig idé. Men den skal ses i et større perspektiv i mere end én dimension. Det ny initiativ er kulminationen på mange års humaniora-bashing, men humaniora er ikke selv uden medskyld i udviklingen. Først mange år med »socialkonstruktivisme« og selvmodsigende teorier om, at sandhed ikke findes (tænk, er det sandt?); derefter en periode med politisk korrekt nonsens, hvor resultaterne er givet før data. Det er langtfra alle uddannelser, der har været ramt, men disse dårligdomme har vidst at få god presse.