På bar bund

Vinden blæser gennem de lave, røde blokke i en stille boligforening i Svendborg. Det er sådan et sted, man flytter ind, hvis det ikke går så godt. Her er huslejerne små, men det er pengene også, og nu har den høje inflation gjort alting sværere.

Bag en af de utætte ruder står buschaufføren Daniel og steger frikadeller.

»Den ældste knægt drømmer om at prøve at flyve i en flyvemaskine,« siger han og putter smør på panden, så det syder. Farsen var på tilbud. Køkkenet er så småt, at der kun er plads til en.

For nylig blev en rudekuvert med en tredoblet gasregning afleveret i postkassen – knap 7.000 kroner for ét kvartal. »Men det er bare ikke muligt. Han kan ikke engang gå til springgymnastik, fordi det koster 600 kroner om året,« siger Daniel.

Knap 50.000 af de i alt 600.000 husstande i landets almene boliger har lige nu et rådighedsbeløb på mindre end nul kroner. Det viser nye tal fra BL, Danmarks Almene Boliger. Når alle faste udgifter er betalt – husleje, mad, afdrag og institutionsplads – er kontoen i negativ.

»Det betyder, at man skal vælge mellem helt basale behov,« siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL. »Skal man have medicin, mad på bordet eller betale husleje denne måned? Hvis det fortsætter, er der stor risiko for, at flere ender med at blive sat ud af deres bolig.«

Daniel og hans familie er en af dem: »Vi er vel fattige,« siger han. »Selvom vi begge arbejder fuldtid som buschauffører. Jeg er begyndt at arbejde længere og i weekender for at tjene flere penge. I børnehaven synes de, at det er synd for min yngste søn på fire, at far er væk.«

Hvis valget i 2001 handlede om udlændinge, og valget i 2015 handlede om udkanten, handler valget i 2022 om økonomi. I september var inflationen ti procent, og det er endda kun et gennemsnit. Mange varer er steget langt mere: Naturgas med 190 procent, brænde og elektricitet er dobbelt så dyrt som sidste år, smør er steget med 35 procent og æg med 23 procent. Men løn og ydelser er ikke fulgt med.

Reallønnen i Danmark er allerede faldet mere end på noget tidspunkt siden 1950: 5,2 procent i tredje kvartal i år, ifølge Danske Bank. For dem uden for arbejdsmarkedet er det endnu værre. I år bliver kontanthjælps- og dagpengesatserne blot opjusteret med 0,15 procent. Meningen er, at ydelserne skal stige langsommere end lønnen på arbejdsmarkedet for at gøre det mere attraktivt at tage et job.

»Værdien af kontanthjælpen er faldet med over ti procent,« siger Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden. »Vi har aldrig tidligere set noget lignende.«

Måske er det derfor, 25 procent flere lejere i år er blevet smidt ud af deres bolig end sidste år. Derfor flere medier lige nu fortæller om danskere, der vil bo i deres campingvogn. Derfor antallet af henvendelser til Mødrehjælpen er steget voldsomt, derfor såkaldte hjælpegrupper, hvor man kan dele madvarer og småting med hinanden, er blevet store på Facebook. Derfor antallet af anmeldelser om butikstyveri er steget med 23 procent i årets første seks måneder.

Luksuskat

Tidligere på dagen i Svendborg sidder 67-årige Heidi Juel i køkkenet i en stuelejlighed og læser fantasybøger med lyset slukket. »Jeg køber stort ind en eller to gange om måneden og laver så sammenkogte retter til tre uger ad gangen og putter dem i fryseren,« siger hun og peger imod fryser og køleskab – de eneste apparater i lejligheden, hvor der er tændt for strømmen.

»Jeg kan få 500 gram hakket okse til at strække til 12 måltider. Jeg køber aldrig friske grøntsager, for jeg har ikke råd til at smide noget ud.«

Hun aer den rustrøde kat, Rusty, som ligger på en stol. Katten er hendes »luksus«, siger hun. På køkkenbordet står en stor pose kattefoder fra Royal Canin, købt for en måned siden til 200 kroner, og »den er stadig halvt fyldt«, siger Heidi Juel. Ved siden af posen ligger en bunke fremkaldte fotografier af hendes sønner som børn. De skal sorteres og hænges op i stuen. Én søn bor nu i Jylland, én på Sjælland og én i nærheden.

»De kommer altid her, for jeg har ikke råd til at besøge dem,« siger hun.

Hun så ikke sit ældste barnebarn blive student i sommer, det var for dyrt at tagen turen, så han kom hjem til hende. »Jeg havde ikke råd til at give ham en gave, men han fik et kram.«

Udenfor på gaden suser en kvinde i den grønne jakke fra kommunen forbi på en elcykel. De fleste gardiner er trukket ned. Hvor der ikke er gardiner, hænger der håndklæder og tæpper for vinduerne.

»Området har et dårligt ry inde i byen,« siger Heidi Juel. Hun flyttede selv herud, da hendes mand døde for snart ti år siden, to indkomster blev til en, huset blev solgt med et tab på 400.000 kroner, som hun stadig afdrager på. Næste år bliver efterløn til pension, og så har hun endnu færre penge. »Jeg vil bare gerne kunne forkæle mine børnebørn. Og købe nogle nye bøger.«

Hjælp

En arbejdsløs familie brugte ved årets begyndelse 23.000 kroner om året på mad, mens en højtuddannet lønmodtager i snit brugte mere end dobbelt så meget. Det har AE-rådet beregnet. Ud over at skabe en ulighed i sundhed, betyder den store forskel også, at akademikerne lettere kan tilpasse sig, når priserne stiger. De kan købe noget andet, handle i Aldi, vælge ikkeøkologiske bananer, spise mindre kød. Det kan de arbejdsløse ikke; de har allerede sparet alt, hvad de kan.

»Inflationen rammer dem, der har mindst, mest,« siger professor Jørgen Goul Andersen. »De har mindst polstring, og de bruger den største andel af forbruget på de varer, der er steget.«

En gennemsnitlig arbejdsløs brugte i starten af året 14 procent af sit samlede budget på energi, for en gennemsnitshusstand var tallet syv procent.

Regeringens »vinterhjælp« kommer ikke til at gøre nogen nævneværdig forskel, mener Solveig Råberg Tingey fra BL, Danmarks Almene Boliger.

Hjælpen, som indeholder en forhøjet børnecheck og en lavere elafgift, skubber kun 3.000 af de 50.000 husstande med negativt rådighedsbeløb op over grænsen, så de går i plus, når de faste udgifter er betalt. Der er brug for en målrettet hjælp til de lejere, som ikke kan betale deres husleje, mener BL.

»Et effektivt redskab er at se på boligstøtten, som allerede i dag målretter støtten til dem, der har mest behov for det,« siger Solveig Råberg Tingey. »Man kan også give et ekstra energitillæg i støtten til dem, der står i en sårbar situation. Det er nemt, da systemet administrativt allerede er etableret.«

Den liberale tænketank CEPOS foreslår en anden løsning: »Let bundskatten med ét procentpoint, og finansier det med 20.000 færre offentligt ansatte,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen. »Det ville give en LO-familie en lettelse på 6.000 kroner om året og en kontanthjælpsfamilie knap 3.000 kroner.«

Det ville også give en familie med en indtægt på over en million en årlig skattelettelse på 9.000 kroner.

Sidste frihed

Daniel slukker komfuret i køkkenet, hvor den hvide farve er falmet. Han bærer de færdige frikadeller ind i stuen, hvor hans kone og tre børn sidder samlet om det firkantede bord. Daniel sætter sig på stolen nærmest køkkenet.

»Vi vil gerne flytte til et sted, hvor børnene kan få en trampolin. Men vi har ikke råd til et indskud. Eller tage dem med på en rigtig sommerferie med sol og strand. Det har de aldrig prøvet,« siger han.

De har stadig deres sorte Renault. Den vil de ikke sælge, »det er vores sidste smule frihed«, som Daniel siger. »Men mine forældre betaler for brændstof, når vi kører en tur i skoven.«