Kryptokrak. Bitcoin er et pyramidespil, og den hypede blockchainteknologi er ét stort fupnummer. En brasiliansk datalogiprofessor har erklæret krig mod en billionindustri – og sine kolleger.

Kædereaktioner

Det begyndte – som så meget andet nu om dage – med en besked på Twitter. Professor i datalogi Jorge Stolfi ville råbe sine kolleger op:

»Enhver datalog burde kunne se, at kryptovaluta er totalt dysfunktionelle betalingssystemer, og at 'blockchain-teknologi' er et teknologisk svindelnummer. Vil de venligst sige det højt?«

Det ville de faktisk gerne. I dagene efter Stolfis tweet meldte hundreder af hans kolleger sig i koret af kryptokritikere. De var ikke hvem som helst. Berkeley-professoren Nicholas Weaver var hurtigt ved tasterne. Harvard-kryptografen Bruce Schneier og matematikeren Nassim Taleb, forfatter til sandsynlighedsbestselleren The Black Swan, stillede også op.

Forskerne havde før peget på problemer med bitcoin og andre slags kryptovaluta, der bygger på den såkaldte blockchainteknologi. Men i maj var tiden kommet til mere højlydte protester. De to mest udbredte valutaer, bitcoin og ethereum, havde mistet mere end 70 procent af deres værdi, og syv billioner kroner – mange af dem privatpersoners surt opsparede penge – var forsvundet ud i den blå luft. Hele kryptokorthuset stod og vaklede, og bagmændene forsøgte at stabilisere det med nye pengeindsprøjtninger. I USA optrådte basketballspilleren Stephen Curry og skuespillerne Matt Damon og Larry David i reklamer for kryptovaluta, så endnu flere end de 16 procent af amerikanerne, der allerede havde skudt penge i foretagendet, kunne få pungen op af lommen.

Nu må det stoppe, mener Jorge Stolfi, der er tilknyttet Campinas Universitet i Brasilien og ser sine landsmænd gå i samme fælde. Kryptovaluta er hverken »fremtidens penge« eller den sikre investering, som bagmændene påstår.

»Efter mit tweet begyndte flere dataloger at stå frem og sige det højt, som de har vidst længe: ‘Det her virker ikke, og det kommer aldrig til at virke’,« siger Stolfi over telefonen.

»Kryptovaluta er et pyramidespil, et svindelnummer, som ikke har nogen som helst anvendelse i den virkelige verden. Folk med forstand på teknologien har været klar over det i årevis, men de har haft svært at trænge igennem med budskabet.«

En matematisk umulighed

Det bliver måske lettere nu. Sammen med 25 andre forskere afleverede Stolfi for nylig et brev til USAs Kongres, som advarer om kryptovalutaers destruktive natur. Andre vil have myndighederne til at regulere eller helt forbyde dem, før flere pensionsopsparinger går op i røg.

»Folk kan ikke lide, at jeg kalder det et pyramidespil, men jeg mener, at det er en præcis beskrivelse. Kryptovaluta har den samme struktur som et pyramidespil, og pengene bevæger sig på samme måde. Man kan kun trække penge ud af systemet, hvis andre putter penge ind i det. Folk investerer i bitcoin, fordi de håber, at prisen stiger, men prisen stiger kun, hvis flere godtroende personer investerer, og mængden af penge skal hele tiden blive større for at holde det kørende. Vi har set den slags systemer mange gange før, og det ender altid galt. Det er matematisk umuligt, at det kan fortsætte på den her måde.«

Teknologien har ingenting at tilbyde, og det, den lover, kommer den aldrig til at levere. Det er virkelig meget værre, end folk er klar over.«

Jorge Stolfi, professor i datalogi

Jorge Stolfi og hans kolleger har flere udeståender med kryptoevangelisterne. Først det tekniske: Kryptovaluta fungerer ikke som betalingsmiddel. Som i slet ikke. I praksis kan almindelige mennesker ikke bruge det til at købe eller sælge noget.

»Bitcoinnetværket kan udføre tre-syv transaktioner pr. sekund og højst 400.000 transaktioner pr. dag. Hvis man forestiller sig, at der er fire millioner brugere, så kan de altså kun foretage en betaling en gang hver tiende dag. Det er ikke et betalingsmiddel, man kan bruge til noget. Derudover tager det ti minutter, før en transaktion bliver bekræftet, og nogle gange kan der gå en time eller mere, hvis netværket er belastet. Betalinger bliver også tit annulleret, så man er nødt til at begynde forfra. Rent teknisk er det noget bras,« siger Stolfi.

Noget har kryptovaluta været godt for: organiseret kriminalitet. Kriminelle bander sidder også og bander over det ustabile netværk og de lange ventetider, men med bitcoin er det dog blevet lettere for dem at sælge våben og narkotika og begå hackerangreb, afpresning og lejemord uden at blive afsløret, siger Jorge Stolfi.

For alle andre hænger det ikke sammen. Prisen for en bitcointransaktion svinger voldsomt, men kan nå op på 350 kroner eller mere. Til sammenligning koster det få øre at betale med sit Visa-kort.

»Kursen for bitcoin svinger også så meget, at når man modtager en betaling svarende til 1.000 dollar i bitcoin, så er den pludselig kun 850 dollar værd,« siger Stolfi. »Eller hvis man lover at betale nogen 1.000 dollar i bitcoin, så er prisen i mellemtiden steget, så man har betalt 1.500 dollar i stedet.«

Det bliver værre. For hvert køb og salg med kryptovaluta kræver uhyrlige mængder energi. Det skal forhindre, at hackere blander sig i transaktionerne; de bruger alt for meget strøm til, at de orker det. Trods fortalernes løfter om det modsatte er det umuligt at skrue ned for energiforbruget; systemet afhænger af det. Bitcoinnetværket alene bruger mere strøm end hele Thailand.

Løgnen om lighed

Men det værste af det hele? At kryptovaluta er baseret på en fed løgn, mener Jorge Stolfi. Da en anonym programmør brugte pseudonymet Satoshi Nakamoto til at lancere bitcoin, var målet at befri brugerne for regeringer, nationalbanker og andre mellemmænd med deres renter og gebyrer og skjulte dagsordener. Alle var lige for teknologien. Ingen kunne manipulere den. »Koden er loven,« som et mantra lyder i kryptobevægelsen.

Men i virkeligheden er der masser af manipulation. Ejere af store mængder kryptovaluta fifler ved koden, annullerer overførsler og bytter rundt på leddene i den såkaldte blockchain, der ellers skulle være urørlig. Hver eneste dag bliver ejere af kryptovaluta svindlet og røvet for millioner.

»Da Satoshi skrev om bitcoin, kastede mange sig over ideen af ideologiske grunde,« forklarer Stolfi.

»De ville skabe en utopi på internettet, uden for regeringers overvågning og regulering, og sådan et samfund virker kun, hvis man har et betalingssystem, som regeringer ikke kan kontrollere. Så bitcoin blev en stor ting hos alt fra cyberpunks til anarkokapitalister og libertarianere, som mener, at regeringer måske lige akkurat skal håndhæve ejendomsretten, men ellers blande sig udenom.«

Jeg mangler stadig at se et forsvar for kryptovaluta fra en datalog, som ikke har en økonomisk interesse i det.

Jorge Stolfi, professor i datalogi

Dataloger har til gengæld aldrig været imponeret over opfindelsen, mener Stolfi.

»De har hele tiden vidst, at bitcoin ikke engang var en teoretisk løsning på et problem og slet ikke et praktisk. Vi dataloger vil ikke acceptere et system, der hviler på de forkerte antagelser. Vi vil have noget, som vi kan bevise, vil virke. Og det her kommer aldrig nogensinde til at virke.«

Men hvad så med blockchain? Lad os for en stund glemme bitcoin og anden kryptovaluta; den underliggende blockchainteknologi har da et kæmpe potentiale? På hypebarometeret for de seneste ti år er blockchain måske kun overgået af kunstig intelligens. Den kommer til at revolutionere virksomheder, banker, den offentlige sektor, udviklingsbistand. Snart vil blockchain blive brugt til folketingsvalg, sundhedsdata og til at holde styr på jordrettigheder i den tredje verden. Ikke sandt? Jorge Stolfi klukker i telefonen.

»En blockchain er bare et netværk, hvor man kun kan tilføje information og ikke trække information ud,« siger han.

»Vi har haft den slags netværk siden 1970erne. I dag kan softwareudviklere bygge systemer, der er meget mere pålidelige end en blockchain. Og alle med forstand på den type netværk er enige i, at der ingenting er at hente i blockchainteknologi. Det er ren slangeolie.«

Konfliktsky dataloger

Stolfi siger, at blockchain egentlig bare er et smart ord for en bestemt måde at opbevare data på. Og når nogen anbefaler det som løsning, er det som regel et tegn på, at de ikke har forstået problemet.

På Berkeley har kollegaen Nicholas Weaver holdt en efterhånden legendarisk forelæsning om emnet (Overskrift: »Brænd det med ild«). Her bemærker han, at selv om teknologien bag blockchain blev opfundet, før hans studerende blev født, så har ordet den sære effekt, at det »får folks øjne til at blive blanke, mens de smider penge efter dig«.

De er godt klar over, at det stadig er et upopulært synspunkt. Der er et enormt marked for blockchainteknologi og en del forskning på området. Kan de virkelig alle sammen tage så grundlæggende fejl?

»I dag er mange også blevet fanatiske med bitcoin og kryptovaluta, fordi der er så mange penge investeret, og de håber på at blive rige af den. Og nogle mener, at fordi blockchainteknologi gjorde bitcoin muligt, så må blockchain være en endnu større opfindelse – den største siden internettet, eller ild!«

Den vildfarelse findes også i den akademiske verden, mener han. Mange af hans kolleger har promoveret blockchainteknologi, men af de forkerte grunde.

»Hvis man ser på den videnskabelige litteratur om blockchain, så er de fleste artikler skrevet af økonomer og ikke af dataloger, som kan gennemskue de tekniske problemer,« siger Jorge Stolfi.

»Jeg mangler stadig at se et forsvar for kryptovaluta fra en datalog, som ikke har en økonomisk interesse i det. I universitetsverden er det jo tit sådan, at man nødig kritiserer sine kolleger, så skeptikerne har været tilbageholdende. Jeg kender mange dataloger, som har stiftet virksomheder, der laver forskellige ting med blockchain. Dygtige professorer har forladt forskningsverdenen og arbejder for, eller har selv stiftet, virksomheder med blockchainteknologi. Men alle andre er kritiske og kan godt se, at det aldrig nogensinde kommer til at virke. Teknologien har ingenting at tilbyde, og det, den lover, kommer den aldrig til at levere. Det er virkelig meget værre, end folk er klar over.«