Mens de nyudsprungne studenter fester i disse dage, står gymnasierne tilbage med et vedvarende og forunderligt forklaringsproblem. Elevernes skriftlige årskarakterer er markant højere end karakteren ved de skriftlige eksamener. Lærernes bedømmelse af de unges faglige niveau i dagligdagen er med andre ord langt mere positiv, end hvad eleverne formår at leve op til ved de afsluttende prøver.
Paradokset dokumenteres i Børne- og Undervisningsministeriets statistikker. Gennem flere år har forskellen på landsplan mellem den gennemsnitlige skriftlige årskarakter og den skriftlige eksamenskarakter på det almene gymnasium stx været anseelige 0,8 karakterpoint, altså tæt på et helt karakterpoint. Kun i 2020 og i 2021, da corona betød ekstraordinært få eksamener, var kløften mellem års- og eksamenskarakteren mindre. Det seneste år indtil da, hvor normalen herskede, nemlig i 2019, var gennemsnittet for de skriftlige årskarakterer 7,2. Ved de skriftlige eksamener var karaktersnittet kun 6,4.
Som måske bekendt figurerer både årskaraktererne og de afsluttende prøvekarakterer i eksamensbeviset, der giver adgang til de videregående uddannelser. Men i modsætning til årskaraktererne og de mundtlige eksamenskarakterer har elevernes egne lærere ingen indflydelse på vurderingen af de skriftlige eksamensopgaver. De bedømmes af to lærere fra andre gymnasier, der altså ikke kender eleven og derfor ikke er influeret af relationelle bånd. De eksterne censorer behøver i øvrigt heller ikke tænke på, at lave karakterer stiller elevernes gymnasium dårligt på ranglisterne og kan skade gymnasiets økonomi.
Den store afvigelse mellem årskaraktererne og eksamenskaraktererne er tidligere blevet gransket af blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og CEPOS. EVA har for eksempel påvist, at forskellen mellem års- og prøvekaraktererne er større i de naturvidenskabelige fag end i dansk, sprogfagene og samfundsfag. Når det kommer til fag med vægt på hårde facts, har eleverne ved eksamen altså særlig vanskeligt ved at leve op til deres egen lærers bedømmelse af det faglige niveau.
Ifølge chefkonsulent Kristine Hecksher fra EVA er det problematisk, at de skriftlige prøvekarakterer generelt er så meget lavere end årskaraktererne.
»Der skal jo helst være en vis ensartethed i karaktererne. Så når der er denne meget store forskel, bør man få kigget nærmere på, hvad det skyldes. Alle karakterer skulle jo helst være en rettesnor for elevernes faglige niveau og præstation. Og når det er så skævt, tyder det på, at noget er galt; enten i måden, der bliver givet årskarakterer på, eller i måden, der bliver givet eksamenskarakterer på,« tilføjer hun.
Ifølge CEPOS er en del af problemet, at især nogle skoler år efter år giver eleverne langt højere årskarakterer, end de unge får ved eksamenerne. I et notat har tænketanken udpeget Københavns åbne Gymnasium som det mest markante eksempel. Her har eleverne gennem en årrække i snit fået skriftlige årskarakterer på omkring 1,7 karakterpoint over de skriftlige prøvekarakterer.
CEPOS’ analyse viser samtidig, at »tendensen til at give for høje årskarakterer« navnlig sker på gymnasier, hvor de unge har en dårlig socioøkonomisk baggrund. Det tyder ifølge forskningschef Karsten Bo Larsen på, at gymnasierne giver en »social rabat« ved uddelingen af karakterer.
Det er ingen hemmelighed, at unge fra ressourcesvage hjem har større risiko for at dumpe. Derfor har især gymnasier med mange elever med socioøkonomisk svag baggrund kontante grunde til at være generøse med karaktererne, mener Karsten Bo Larsen.
»Gymnasierne får jo taxameterbetaling efter, hvor mange elever de får igennem uddannelsen. Så hvis man har mange elever omkring dumpegrænsen, kan der være et incitament til at give dem rabat på årskarakteren. Men det undergraver jo retfærdigheden i hele bedømmelsessystemet,« siger han.
Bredspektret bedømmelse
Forhører man sig hos Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, er der brug for at få undersøgt, om karaktergivningen er retvisende.
»Den skal jo afspejle de unges evner og deres muligheder på de videregående uddannelser. Derfor har vi behov for, at karaktererne er så tilstræbt objektive som muligt. Og når der er så stor en forskel mellem årskarakterer og eksamenskarakterer, kan man godt komme i tvivl. 0,8 karakterpoint i forskel er markant. Så det er vigtigt at komme til bunds i, hvad årsagen er,« siger han.
Tilsyneladende er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også opmærksom på, at noget måske ikke er, som det bør være. I styrelsens tilsynsplan for indeværende år er der nemlig fokus på divergenserne i karaktererne. Her anføres om årskarakterer og eksamenskarakterer, at »der på en række gymnasiale institutioner er væsentlige forskelle«. Og som det bemærkes: »Der er i sig selv ikke noget unaturligt i, at de to karakterer ikke altid følges ad, men markante forskelle mellem de to karakterer kan være udtryk for kvalitetsmæssige udfordringer.«
Ifølge Danske Gymnasiers formand, rektor Henrik Nevers fra Roskilde Gymnasium, skal man have for øje, at årskarakteren måler det faglige niveau ved de skriftlige opgaver gennem en længere periode, mens eksamenskarakteren er et øjebliksbillede af, hvordan eleven håndterer stoffet til den afsluttende prøve.
»Så man måler ikke det samme. Derfor tror jeg, at der i praksis vil være en forskel, som man må leve med. Men jeg er med på, at forskellen ikke skal være alt for stor, hvis man skal have tillid til studentereksamenen,« siger Henrik Nevers.
Også formand Tomas Kepler fra Gymnasieskolernes Lærerforening betoner, at årskarakterer og eksamenskarakterer er to forskellige størrelser. Førstnævnte er en bredspektret bedømmelse af elevernes faglighed. Sidstnævnte afspejler en her-og-nu-præstation, hvor eleverne kan være mærket af nervøsitet.
Tomas Kepler lægger ikke skjul på, at gymnasielærerne i dag ved karaktergivningen er udsat for et pres fra elever, og nogle gange også forældre, der kan være svært at håndtere.
Han fortæller også, at lærerne er på det rene med, at karaktererne har betydning for gymnasiets ranglisteplacering og taxameterindtægter.
»Jeg kender ikke til en eneste rektor, der har pålagt lærerne at give højere karakterer, for at gymnasiet kan se lækkert ud over for omverdenen eller få taxametermidler. Men der er en bevidsthed om, at skolen befinder sig i en konkurrencesituation, som også har at gøre med karaktererne, og det kan være med til at skabe et pres,« siger Tomas Kepler.
Drengene indhenter noget af efterslæbet
Med til historien hører, at selvom pigerne generelt får betydeligt højere karakterer end drengene, så indhenter drengene noget af det tabte ved eksamenerne. I 2019 fik pigerne således 7,5 i snit i de skriftlige årskarakterer, men kun 6,5 i de skriftlige prøvekarakterer. Drengene fik i snit 6,7 i de skriftlige årskarakterer og 6,2 ved de skriftlige eksamener. Det er altså halvdelen af karakterefterslæbet, som drengene indhenter ved de afsluttende prøver. Noget tyder dermed på, at pigerne er mere flittige i det daglige, mens drengene klarer sig forholdsvis bedre, når der skal præsteres under pres.
De unge mænds relativt bedre præstationer ved eksamenerne vil sandsynligvis i fremtiden give dem bedre muligheder ved optagelsen til de videregående uddannelser, hvor kvinderne gennem efterhånden mange år er løbet fra mændene.
Ifølge et udspil, som uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen fremlagde tidligere på ugen, skal en uddannelse maksimalt kunne kræve et karaktergennemsnit på 10 ved optagelsen. Herefter skal ansøgerne sorteres efter en individuel vurdering. Loftet vil stille mænd lidt bedre, fordi der er færre mænd end kvinder, som får over 10. Dertil kommer, at minimum 25 procent af pladserne skal reserveres til kvote 2-ansøgere, hvor adgangskravet skal bestå af en ny national optagelsesprøve.
Gennemføres regeringens forslag, kan det ifølge underdirektør Kristian Thor Jakobsen fra tænketanken DEA give unge mænd bedre kort på hånden:
»Et karakterloft på 10 og indførelsen af prøver kan kompensere for, at mænd ikke får helt så højt et karaktersnit i gymnasiet som kvinder. Så formentlig vil det give flere unge mænd en chance mere for at komme ind på de uddannelser, de ønsker.«
