Peter Waterhouse (f. 1956) er en af østrigsk litteraturs mange eksperimentelle forfattere og en vigtig en af slagsen. Sprog Død Nat Udenfor hedder hans bog fra 1989, Sprache Tod Nacht aussen, nu i digter René Jean Jensens danske oversættelse. Oversættelsen fanger det på én gang præcise og barokke, den næsten vædetunge alvor og store skønhed, der bor i Waterhouses sætninger. Det blev jeg overbevist om allerede på første side: »Alle sagde nej med de sekunder, de følte. Byens mod-hjerte skred med nej-skridt gennem byen.«

Sådanne hovedsætninger af varierende gennemtrængelighed består bogen primært af, og ofte bærer de på billeder så sprogmaterialistiske, at det er besværligt at tænke dem som billeder i anden forstand end som de tegn, der former sig på papiret. Til gengæld lyser de op i sindet. Det er svært at sige, hvad Sprog Død Nat Udenfor handler om i nogen plotmæssig forstand. Jeg tænker Waterhouses skrift som en sprogmaskine, der ikke beskriver verden, men skriver den, det vil sige fornyer den.