I 1980erne blev jeg undervist af en tysk musikpædagog, hvis evner som kulturel brobygger var imponerende. Han arrangerede orkesterture og bragte adskillige danske og tyske børn sammen om musik. Selv var han kommet til Danmark som flygtningebarn i slutningen af Anden Verdenskrig og havde her stiftet sin egen familie. Men flugterfaringerne slap ham ikke, og han endte ulykkeligvis med at tage sit eget liv. For os, hans elever, var det helt uforståeligt, at en fjern fortid kunne være så smertefuld, at den umuliggjorde en ellers meningsfuld nutid. Allerede dengang lå krigen meget langt væk i den kollektive erindring, og et flygtningebarns oplevelser var ikke noget, vi kunne sætte os ind i.

Line Jensens billedbog Helmut på flugt fortæller en historie, der kunne være kalkeret over musikpædagogens skæbne. Helmuts brøde er at være født det forkerte sted på det forkerte tidspunkt af forældre med den forkerte overbevisning. Helmut er en dreng i børnehavealderen, som savner sin far, der er sendt i krig ved en ikke nærmere defineret front. Når han leger med sine soldaterfigurer, bliver mor mere og mere sammenbidt, og en dag holder den animerede krigsleg op.