De udstødte

»Slagteheste« kaldes spionerne, der er kørt ud på et sidespor. De overlevende karrierespioner ville lidt foragteligt sige, at slagtehestene har kørt sig selv ud på et sidespor, men så enkelt er det ikke. For det meste er der tale om folk, som er blevet ofre for »højere hensyn«, altså har taget skraldet for én højere oppe i hierarkiet. Alternativt: Folk, som er småsære, besværlige og har svært ved at smiske, og som derfor er blevet mobbet ud.

Hvilket ikke betyder, at de er dårlige til jobbet, ofte kan de noget særligt, fremkaldt af deres chef, Jackson Lamb, som inkarnerer alt det forkerte, som Slagtehestene repræsenterer: høj-intelligent, uforskammet politisk ukorrekt og gennemført uhygiejnisk. Han prutter og bøvser og roder og løber om hjørner med alt og alle, også de allerøverste i spiontjenesten, og det er én stor fornøjelse at opleve, for magen til urent trav blandt topfolk skal man lede længe efter. Man må håbe, forfatteren ikke i for høj grad bygger på virkeligheden.