Rus. Familier splintres, og Europa korrumperes. Kokainen flyder som aldrig før.

Forbandet sne

Forbandet sne Af Gunver Lystbæk Vestergård

Direktør Anne-Camilla Nielskov forventede at få opkald, der handlede om alkohol, da hun fra sit køkken i november 2018 begyndte at tage telefonen i sin nystartede organisation Fri af Misbrug. Målgruppen var børnefamilier med misbrugsproblemer. Danskerne drikker, så selvfølgelig. Men så var der alle de andre. Dem, der handlede om kokain. Omfanget kom bag på selv den garvede socialrådgiver.

Et af de opkald kom fra Sofie, en 28-årig pædagog. Hun ringede rystende fra sin mors hus med en baby på skødet.

»Hun havde mistanke om, at hendes kæreste, en 32-årig it-konsulent, var begyndt at tage kokain også til hverdag,« begynder Nielskov. »Han var kommet hjem klokken seks om morgenen, meget påvirket. Hun var sur og virkelig ked af det. Der opstod en konflikt, og det endte med, at han slog hende med en knytnæve midt i ansigtet, hvorefter hun flygtede ud af lejligheden.«

Sofie var og er dybt forelsket i sin kæreste, og sammen havde de store drømme om familielivet. Nu stod hun i en situation, hvor hun ikke kunne overlade sin søn til faderen i to timer, uden at han tog en bane coke foran barnet. Så stærk var trangen.

»Kokainen var ved at få det hele til at ramle. Det er klassisk,« siger Nielskov.

I dag kommer over 40 procent af alle henvendelserne til den nu fuldvoksne organisation fra familier med kokainproblemer. Langt flere, end der henvender sig med hash.

»Det her rammer også familier med to flotte biler i carporten. Udadtil har de styr på det, og så sidder der en mor alene derinde med to små børn,« siger Nielskov, der i sit tidligere job har set kokainafhængige med abstinenser skrabe mellem fliserne på Istedgade for at få den coke op, de er sikre på, der gemmer sig i revnerne.

Kokain er en »upper«. Rusen giver energi, følelsen af at kunne score alle damerne i baren, løbe et maraton og snøre censor til eksamen. Et præstationsfremmende stof, som gør, at man kan blive ved hurtigere, længere, bedre. Perfekt til tiden.

»Du føler jo, at du er sej, at du ser drøngodt ud, og det passer til vores præstationssamfund,« siger Nielskov.

De officielle statistikker i Sundhedsstyrelsens udgivelse Narkotikasituationen i Danmark viser den historiske udvikling. I 2011 var over dobbelt så mange i misbrugsbehandling for heroin som for kokain. I 2015 lå de to, sammen med amfetamin, side om side, mens kokain i 2020 var spurtet forbi dem begge og nu ses over fire gange så hyppigt på behandlingscentrene som heroin.

Hashen er stadig dominerende blandt stofafhængige, men kokainen haler ind. I 2011 var 14 gange så mange i behandling for et hashmisbrug som for et kokainmisbrug. I 2020 var det skrumpet til tre gange så mange. 11,1 procent af de 16-44-årige angav i 2021, at de havde prøvet kokain.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet kunne i 2020 rapportere, at tre procent af de 15-25-årige havde prøvet kokain den seneste måned. Det lyder måske lavt, men er en fordobling siden 2014.

En delrapport til Narkotikasituationen i Danmark baseret på politiets tal dokumenterer, at stoffet nu er landsdækkende:

»Forekomsten af kokain har tidligere været koncentreret omkring de større byer, men findes i dag i alle landets politikredse.«

I forlængelse heraf kunne Østjyllands Politi for nylig fortælle til TV 2 Østjylland, at de nu beslaglægger mere kokain end hash i nattelivet.

Er man stadig ikke overbevist om kokainens hærgen, kan man læse den dugfriske analyse af det europæiske stofmarked fra European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction og Europol. Heri står, at kokainimporten til Europa sandsynligvis er historisk høj, og at »voksende kokainmarkeder har ført til en stigning i forekomsten af ​​mord, skyderier, bombeattentater, brandstiftelser, kidnapninger, tortur og intimidering«.

Dertil kommer en uoverskuelig stor mængde korruption. Analysens konklusion er dyster. Det er Breaking Bad, og EU lægger nu jord til egne kokainfabrikker (primært i Belgien) bemandet med europæisk uddannede kemikere. Flere hundrede ton kokain smugles årligt ind til europæerne med en profit for bagmændene på over ti milliarder euro.

Der er tale om den perfekte storm. Kokainen er billigere og renere end nogensinde før. Samtidig er efterspørgslen enorm, fordi kokainen kan gøre den stille til en fandens karl.

Alteregoet

Hos Novavi Stofrådgivningen bekræfter de fortællingen fra Fri af Misbrug. De åbnede i 2015 en anonym stofbehandling til voksne og forventede at skulle behandle hashmisbrug.

»Men vi kunne hurtigt se, at det var kokainen, som fyldte,« siger Isabella Koppel, leder af Novavi Stofrådgivningen.

»Gennemsnitsalderen er omkring 30 år, og vi ser skolelærere, håndværkere og datamatikere. Det er ofte de pårørende, som presser på, fordi kæresten ikke er mentalt til stede og hele tiden er på vej ud ad døren,« forklarer Koppel. »Den afhængige kan også blive ulideligt selvoptaget. Mere se mig, hør mig.«

Flere medier har de senere år afdækket, hvordan kokainen i dag kun er en snapchatbesked eller sms væk. Stoffet bliver bragt ud med »de hvide bude«, som var det en pizza, og koster det samme som en bytur.

»Top kvalitets sne i store sten samt pulver haves alt efter smag og behag ❄️ ❄️ 400 for 0,5 1g 700 1.5 1000,« eller »bedste sten i KBH og omegn❄️⛷ hurtig levering og den bedste kundeservice hos Jimmy❄️ 0,5 for 400, 1g for 800⛄️ Max 30 min ventetid«, lyder det eksempelvis i Reddit-tråden DetSorteMarked_Dk.

Selvom kokainen er billigere end nogensinde før, gør afhængigheden, at det alligevel hurtigt kan blive dyrt. Pludselig koster misbruget 10.000-20.000 kroner om måneden. Har man ikke de penge, må man ty til gældsfængslende kviklån eller tyveri.

»Hjernen husker,« siger Koppel. »Den vil for altid hige efter den virkning, du fik første gang, men som du aldrig kan få igen.«

Kokainen har ellers været de rige og berømtes stof. Det er kendt for nærmest at drysse ned fra himlen i Hollywood. Men den dumpede pris har udbredt stoffet til alle lag og professioner, hvor der skal præsteres, som blandt kokke, tømrere, skolelærere, sygeplejersker – og journalister, ikke mindst.

Når kokainpulveret sniffes op i hjernen, bliver man nemlig til det alterego, mange længes efter at være.

»Vi skal være i kontrol hele tiden og være på. Det kan være svært for nogle at leve op til, og der giver kokainen et boost,« siger Koppel. Det sker, fordi kokain især øger mængden af signalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin kan vi kalde for supermandsstoffet.

»Du tror, du kan klare hele verden,« siger psykologiprofessor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning. »Når kokainen så ikke længere holder dopaminniveauet kunstigt oppe, går du ind i en depressionslignende tilstand. Du kan ikke holde livet ud, hvis ikke du får stoffet igen,« forklarer Pedersen om afhængigheden.

Det sidste stik

Kokainen er altså blevet normaliseret, mens heroinen er blevet marginaliseret.

Heroin var 1980erne og 1990ernes stof. Det er en »downer«, et flugtstof, der dulmer tankemylder, adhd og stress. Men fortællingen om tyske Christiane F.s deroute og skræmmebilledet af den radmagre anæmiske »junkie« med nålen i armen har stigmatiseret heroinen så meget, at den er blevet til kokainens dæmoniske fætter.

Er der ét sted i Danmark, hvor skiftet fra heroin til kokain er særlig tydeligt, er det omkring H17, Nordens største fixerum, der åbnede i 2016. Her kan de hårdest ramte stofmisbrugere indtage deres stof under rene og overvågede forhold. H17-brugernes favorit er i dag kokain – enten injiceret eller røget (kaldet crackkokain).

»70 procent af de stoffer, der bliver indtaget i stofindtagelsesrummene, er kokain eller blandinger med kokain,« siger daglig leder af H17 Rasmus Koberg Christiansen. »Kokainen kom ind i stofmiljøet på Vesterbro for 20 år siden efter at have været et high society-stof. Og der er altså ikke tale om en lille stigning siden. Den har været massiv.«

Mange heroinafhængige i behandling med metadon bruger kokain ved siden af, fordi de simpelthen opfatter det som »et sjovere stof«, forklarer Christiansen, og det skaber problemer:

»Heroin giver en indadvendt rus, og du tager det ’kun’ morgen, middag og aften. Kokain gør dig frisk i en fart, og der er ingen stopklods. Du kan tage det igen og igen og igen, døgnet rundt. Vi har brugere, der glemmer at spise, sove og gå i bad.«

Området omkring H17 har oplevet store problemer med blandt andet »vold og ballade«, som der står i en naboklage til kommunen, og det er velkendt, at nogle kokainbrugere bliver meget aggressive. Det er dog svært at dokumentere, at uroen omkring H17 specifikt skyldes kokain.

Klondike for coke

Så meget for efterspørgslen. Også udbuddet af kokain er historisk højt, som Weekendavisen tidligere har beskrevet i Morten Beiters artikel »Den albanske forbindelse« fra 3. april 2021.

Fra 2013 til 2018 fordoblede Colombia, Bolivia og Peru deres kokainproduktion til tæt på to tusinde ton tilsammen. Stoffet bliver trukket ud af den ellers så uskyldige kokaplante, der i århundreder har hjulpet det sydamerikanske højlandsfolk til at præstere i tynd luft.

Den øgede produktion og den faldende pris skyldes især, at markedet er blevet liberaliseret. Organisationen Global Initiative Against Transnational Organized Crime beskriver i rapporten The Cocaine Pipeline to Europe, baseret på to års efterretningsarbejde, hvordan kokainmarkedet ikke længere kontrolleres af karteller som Medellínkartellet med infamøse Pablo Escobar i spidsen, Norte del Valle-kartellet eller den colombianske oprørsgruppe FARC for den sags skyld. I stedet er markedet »splittet op i et væld af meget mindre netværk«.

Kokainen smugles fortrinsvis med containerskibe til de store, effektive havne i Rotterdam og Antwerpen. Hvor USA er gået frontalt ind i krigen mod stoffer, har Europa prioriteret andre kriser, og derfor har de »klogeste« kokainsmuglere nu vendt sig mod det relativt åbne og grænseløse europæiske marked, som ikke er så mættet som det nordamerikanske – og mere profitabelt. Et kilo kokain i USA kan indbringe omkring 28.000 dollar. I Europa helt op til 80.000 dollar.

Smuglerne brækker plomberingen af containerne, smider stoffet ind og sætter en ny falsk plombering på. Eller de gemmer kokainen direkte i varer som udhulede ananas, dyrefoder eller gødning. De kan også stoppe den ind i selve containerens mange hulrum i vægge, døre og gulv.

Indsmuglingen trækker et spor af kriminalitet efter sig. I Storbritannien er 99 procent af alle våbenbeslaglæggelser linket til narkomarkedet. I Spanien vurderer politiet, at de fleste mord er relateret til narkohandler, og i Holland blev broderen, advokaten og senest en rådgivende journalist til et kronvidne i den store Marengo-kokainretssag myrdet mellem 2018 og 2021.

Kære forældre, lyt godt efter

At stoppe salget af stoffer vil svare til at flytte Mont Blanc. Men det kan bremses.

»Vi så jo en ændring, da Taleban tog magten i Afghanistan. Landet holdt næsten op med at dyrke opiumvalmuer, fordi talebanerne mente, at alle rusmidler var ugudelige. Det var medvirkende til, at heroinmisbruget faldt op gennem 00erne,« siger professor Mads Uffe Pedersen og tilføjer:

»På den anden side har USA forsøgt med kampvogne og bomber i junglen uden at kunne få has på Sydamerikas kokainproduktion.«

I stedet kan man så svække efterspørgslen.

Organisationen DrugRebels turnerer eksempelvis rundt på landets gymnasier og opfordrer de unge til at tale om stoffer og til aktivt at sige nej, når de får dem tilbudt.

»Det kan være utrolig svært at sige nej, når det, man er allermest bange for, er at blive udelukket fra fællesskabet,« siger leder af DrugRebels Julius Mygind, der selv i seks år var afhængig af stoffer, blandt andet kokain.

Foreningen offentliggør snart en undersøgelse foretaget med støtte fra A.P. Møller Fonden, der viser, hvordan unge mennesker savner at kunne tale med deres forældre om stoffer uden en løftet pegefinger – og hvordan forældrene mangler redskaber til at tage samtalen. DrugRebels lancerer i den forbindelse en app, som netop skal hjælpe forældrene med den svære samtale.

Men hvorfor drikker Jeppe? Flere kilder retter samstemmigt blikket mod mistrivslen. De, som bliver fanget i kokainafhængigheden, har det ofte skidt på et eller andet plan.

»De selvmedicinerer deres dårlige selvværd,« siger Mygind.

Sofies kæreste, som vi mødte i indledningen, blev fanget i afhængigheden, da barnet kom til. Måske fordi han var stresset og havde en uopdaget fødselsreaktion, fortæller Fri af Misbrugs Anne-Camilla Nielskov. Hendes løsning er den samme som Myginds: Tal om det!

»Vi har et kæmpestort misbrugsproblem, som er så meget tabu at snakke om, at alt for mange går alt for længe med det.«

Sofies kæreste er i dag stoffri, og parret er flyttet sammen igen. De var heldige og fik hjælp i tide.

»Hvis først det havde kørt i tre til fem år mere, så havde vi stået med en helt anden familie – og især et helt andet barn,« siger Nielskov.