Helvedeshus. Prisen for det evindeligt forsinkede naturvidenskabelige vartegn Niels Bohr Bygningen er nu næsten fem milliarder kroner. Kan laboratorierne overhovedet bruges, når huset en dag står færdigt?

Byggemand Bohr

Byggemand Bohr Af Christoffer Zieler

Opførelsen af et prestigebyggeri for landets ypperste forskning i kemi og fysik har udviklet sig til en bitter og kostbar fejde mellem to statslige organisationer. På den ene side Københavns Universitet, som mangler de over 50.000 kvadratmeter til forskning og undervisning, og på den anden statens bygherre, Vejdirektoratet.

Niels Bohr Bygningen er efter mange års byggeri stadig ikke klar, og nu sår universitetet tvivl om, hvorvidt huset overhovedet kommer til at fungere.

Lyder det mærkeligt, at Vejdirektoratet bygger laboratorier til kemikere og fysikere? Det er det også. Vejdirektoratet blev sat på opgaven for fire et halvt år siden, og dengang var Niels Bohr Bygningen allerede flere år forsinket og stærkt fordyret. En spansk entreprenør, Inabensa, havde bygget bygningens gigantiske ventilationssystem forkert, og alt måtte laves om.

En revisionsrapport placerede i 2017 ansvaret for den elendige byggeproces hos Bygningsstyrelsen, hvorefter den daværende regering lod styrelsens øverste chefs hoved rulle og flyttede ansvaret til det, historisk set, mere driftssikre Vejdirektorat.

Men problemerne er fortsat. Ifølge seneste opgørelse, fra maj 2022, er totaludgiften nu knap 4,8 milliarder kroner, oplyser Transportministeriet, tre milliarder kroner over budget.

Inabensa har i hele forløbet afvist at have skylden for problemerne, og der verserer fortsat voldgiftssager herom.

Gråd

Da man i 2010 tog det første symbolske spadestik i en stor, flad kage, var det ellers hensigten, at Københavns Universitet fra 2016 skulle råde over en naturvidenskabelig campus med laboratoriefaciliteter, man ellers måtte rejse til udlandet for at opleve.

Nu, adskillige år senere, er kagen stadig det eneste, der er blevet færdiggjort på projektet. Jo, der står en bygning, med afdelinger på begge sider af Jagtvej i København, men mens der bakses med det indvendige, er huset begyndt at se lidt frønnet ud i kanterne. Vinduer og facade er dækket af støv, og indenfor er det svært at få øje på spor af aktivitet.

Senest har Uniavisen afdækket, at der er begyndt at trænge vand ind i den uhørt kostbare bygning, og at man flere steder har fjernet skimmelsvamp.

»Jeg var lige ved at sætte mig ned og græde, sidst jeg var derude, for der var blevet bygget baglæns, man havde pillet rør ud, og de lå på gulvet og var skåret op,« siger Københavns Universitets direktør, Jesper Olesen, til Weekendavisen.

13 gange er Niels Bohr Bygningen blevet forsinket ifølge Københavns Universitet.

»Jeg har meddelt folk på universitetet, at de ikke skal lytte til meldinger fra Vejdirektoratet om, hvornår Niels Bohr Bygningen er færdig,« siger Jesper Olesen. »Vi beder folk om at arbejde ud fra en forventning om, at de bliver, hvor de er.«

For nylig gav Vejdirektoratet besked om, at Niels Bohr Bygningen er klar til overdragelse 30. september i år, men Jesper Olesen afviser, at datoen holder. Universitetet har hyret ingeniørvirksomheden Niras som privat rådgiver, og fra Niras lyder vurderingen, at der skal bygges i endnu mindst et år.

En gangbro over Jagtvej forbinder Niels Bohr Bygningens to hovedafsnit. Foto: Thomas Vilhelm, Scanpix
En gangbro over Jagtvej forbinder Niels Bohr Bygningens to hovedafsnit. Foto: Thomas Vilhelm, Scanpix

»Problemerne fra 2017 er på ingen måde løst. Der er stor bekymring fra vores rådgiver for, om bygningen har den funktionalitet, som den skal have.«

Bygningens svigtende brandsikkerhed skal først udbedres, og derefter udestår, mener Niras, et omfattende arbejde med at teste de kilometer af ventilationsrør, som skal hindre, at forskere og studerende kvæles i giftige dampe, når de udfører deres forsøg.

Lejer fra helvede

I breve mellem universitetet og Vejdirektoratet, som Weekendavisen har fået aktindsigt i, kan man læse, at de to parter er vildt uenige. Stridens kerne er, at Vejdirektoratet gerne vil af med bygningen, mens universitetet nægter at overtage den.

Fraset de oplagte problemer ved at flytte ind i et ufærdigt hus har universitetet et økonomisk incitament til ikke at flytte ind. Det skyldes statens måde at opkræve husleje fra universiteterne på. Her er princippet, at lejen er en procentdel af den lejede bygnings pris. Når Niels Bohr Bygningen bliver flere milliarder kroner dyrere end planlagt, skal universitetet altså betale en flere gange højere husleje end planlagt, hvilket kan koste i hundredvis af forskere deres job – dette skræmmescenarie har Københavns Universitets rektor turneret med i pressen.

Universitetet har anlagt en voldgiftssag mod staten for at få sat lejen ned, og den sag ventes ikke afgjort foreløbig. I mellemtiden har regeringen dog bekendtgjort, at Københavns Universitet kun skal betale husleje af Niels Bohr Bygningens oprindeligt budgetterede byggepris med tillæg for ændringer, universitetet selv har bedt om, så længe voldgiftssagen pågår.

Ikke desto mindre forhaler universitetet ifølge Vejdirektoratet overdragelsen af Niels Bohr Bygningen, fordi man ikke samarbejder om at få oplært bygningens kommende brugere i at anvende dens mange tekniske systemer. Det betyder, at de vil være »dårligt rustet til at overtage driften som planlagt«, når bygningen er klar, som projektchef i Vejdirektoratet Jørn-Orla Bornhardt formulerer det i et brev fra 9. maj i år.

Bornhardt tegner i samme brev et billede af Københavns Universitet (KU) som en kunde fra helvede, hvis »utidige og urimelige adfærd« på møder om byggeriet er til gene for arbejdet med at bygge Niels Bohr Bygningen færdig.

»KU har valgt at fastholde dialogen om KU’s synspunkter i talrige parallelle fora, så alle emner drøftes på alle møder og samtidig i sideløbende mailkorrespondance og i kommentering af referater, på trods af Bygherres gentagne opfordringer til at agere professionelt og respektere de aftalte arbejdsgange og mødefora (...) og dermed udgå at spilde alles tid,« skriver projektchefen.

Universitetet skyder også på Vejdirektoratet.

I et brev fra 5. maj i år varsler universitetets byggeansvarlige, vicedirektør Uffe Gebauer Thomsen, at man vil indlede såkaldt syn og skøn, hvor en fagperson foretager en undersøgelse, som senere kan bruges i en retssag om Niels Bohr Bygningens forfatning. Det er dyrt at foretage syn og skøn, og uanset om den ene eller den anden part ender med at få ret, er det jo skatteydernes penge, der bliver brugt.

Samtidig skriver universitetet, at man vil sende en fotograf ind på byggepladsen for at dokumentere de fejl og problemer, som universitetet mistænker, at der er.

Foto fra Niels Bohr Bygningen i slutningen af 2021, da man troede, at huset kun ville koste omkring 4,3 millarder kroner. Foto: Philip Davali, Scanpix
Foto fra Niels Bohr Bygningen i slutningen af 2021, da man troede, at huset kun ville koste omkring 4,3 millarder kroner. Foto: Philip Davali, Scanpix

Universitetsdirektør Jesper Olesen bekræfter, at forholdet til Vejdirektoratet er præget af mistro.

»Vores erfaring er, at når Vejdirektoratet eller Bygningsstyrelsen siger, de er færdige med en bygning, så er den ikke færdig,« siger han og henviser til to andre, mindre, forskningsbyggerier fra de senere år, nemlig et farmaceutisk og et plantevidenskabeligt center. Begge bygninger blev overtaget af universitetet, hvorefter store problemer dukkede op. I planteforskningscentret betaler universitetet nedsat husleje, fordi laboratorierne stadig ikke fungerer flere år efter overtagelsen.

»Vi kan kun bruge halvdelen af Copenhagen Plant Science Centre, og det er kontorerne og auditoriet. Så vi er brændte børn.«

Apropos brændte børn er det netop bygningens brandsikkerhed, der ikke er vished for. Det har vist sig, at »flere tusinde af de brandhæmmende lukninger i bygningen ikke er lavet korrekt«, hvilket Vejdirektoratet selv meddelte i august sidste år. På det tidspunkt anslog man, at skaderne med fire nye entreprenørers indsats skulle være udbedret i oktober samme år.

Nu et år senere pågår arbejdet fortsat.

»De har skullet lave 10.000 brandlukninger om,« siger Jesper Olesen, »og det indebærer, at de har skullet pille rør ud og sætte dem sammen igen. Det betyder, at de skal teste alle ventilationsanlæg igen.«

»Inabensa byggede det forkert, af de forkerte materialer og samlede det forkert. Det afviste Bygningsstyrelsen, indtil vores rådgiver kunne påvise, at det var rigtigt. Så smed man Inabensa ud. Nu har de lavet det om i plast. Men i forbindelse med brandlukningerne har de skåret plastrørene op, og dem skal de så til at samle igen, og det er ikke så let at gøre.«

Brandlukninger er alle de steder, hvor der løber kabler eller ventilationsrør mellem rum i bygningen. Lukningerne skal sikre, at en brand ikke breder sig katastrofalt i et hus fyldt med de kemiske solventer, som forskerne skal bruge.

Af samme grund er det vigtigt, at en laboratoriebygning er indrettet med uafhængige »brandceller«, så en brand holdes lokalt. Dette er vanskeligt nok i sig selv i Niels Bohr Bygningen, hvis lokaler og laboratorier er placeret ud til åbne atriumområder som i en kontorbygning eller et hotel.

Men ifølge en rapport, som universitetet har modtaget fra deres egne rådgivere, foreligger der end ikke de fornødne tilladelser til de brandfarlige væsker, som forskerne skal bruge. Hvis tilladelserne ikke er på plads, er det svært – nogle siger umuligt – at bruge bygningen til den forskning, den er tiltænkt.

Ifølge Vejdirektoratet er det dog universitetet, der misforstår situationen. »Selvfølgelig er huset bygget til at håndtere de væsker, der er indarbejdet i det projekt, der er udbudt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Københavns Universitet fortsat bringer det op,« siger anlægsdirektør i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen.

Han siger også, at ventilationssystemet bliver bygget korrekt.

»Det er korrekt, at man nogle steder skal skrue rør ned, men vi har testet tætheden i systemet, efterhånden som de bliver sat op igen. Der bliver ikke slækket på nogen sikkerhedskrav, og vores tilsynsførende har ingen anmærkninger.«

Han afviser dog ikke, at det kan tage et år at teste systemerne, som Københavns Universitet hævder.

»Det kan være, de har ret, det kan være, de tager fejl. Vi gennemfører alle de test, der skal gennemføres, og før vi konstaterede problemet med brandlukningerne, var vi godt i vej med test af blandt andet ventilation, el og hydraulik i bygningen, og vi fortsætter, hvor vi slap.«

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Københavns Universitet fører en intern statslig voldgift mod staten, og den sag er nok med til at gøre forholdet betændt. Men vi arbejder samtidig godt sammen med de selvsamme mennesker om at bygge Statens Naturhistoriske Museum. Der går det fint. KU er selvfølgelig bekymret over Niels Bohr Bygningen, men vi insisterer på at bygge i den kvalitet, der er krævet ifølge kontrakten,« siger Erik Stoklund Larsen.

Universitetsdirektør Jesper Olesen afviser, at universitetet forhaler overtagelsen af bygningen ved at nægte at tage imod undervisning i at bruge de tekniske anlæg.

»Når vores rådgiver siger, der går et år, før bygningen er færdig, er det svært at se, hvem vi skal undervise. Folk kan jo have fundet et andet job i mellemtiden,« siger Jesper Olesen. »Min opfattelse er, at vi er i gang med en form for kamp, hvor man søger at overdrage os ansvaret for en ufærdig bygning med den begrundelse, at vi ikke er klar til at modtage undervisning i at bruge den.«

Han sammenligner universitetets situation med en husejer, der har pakket alt i kasser, men lige før indflytningen får besked om at skulle vente tre måneder til. »Det er nu sket 13 gange, siden bygningen skulle have været færdig i 2016. På et tidspunkt bliver det en frustration. Så vores samarbejdsklima med Vejdirektoratet er blevet meget dårligt.«

»Man begynder at tvivle på, om det hus nogensinde bliver færdigt. Der ligger ventilationsrør på gulvet, der er skåret i stykker, og kablerne hænger i guirlander.«

Niels Bohr Bygningens enorme ventilationssystem er en kilde til en stor del af bygherrens frustrationer. Foto: Philip Davali, Scanpix
Niels Bohr Bygningens enorme ventilationssystem er en kilde til en stor del af bygherrens frustrationer. Foto: Philip Davali, Scanpix

– Så hvad ønsker I på Københavns Universitet, at der skal ske?

»Der er nødt til at være en politisk løsning på det her. Det er gået i hårdknude. Man kunne fra politisk hold beslutte at få en uvildig vurdering af, hvornår den her bygning er færdig.«

Ifølge transportminister Trine Bramsen skal bygningen dog være færdig, før den skal vurderes.

»Forløbet omkring projektet, hvad angår forsinkelser og fordyrelser, er i en klasse helt for sig – det mener jeg ligesom flere ministre før min tid. Lige nu er der fuld fokus på at få projektet færdigt. Sådan mener jeg også, det skal være. Men efter det vil der selvsagt blive igangsat en analyse af de mange fejl og problemer med projektet, så det undgås, at de gentages,« skriver hun via sin pressechef.

Lap på lap

For hvad er der egentlig gået galt, siden Vejdirektoratet fik ansvaret i 2018? Da direktoratet overtog Niels Bohr Bygningen – samt tre andre problembyggerier – fra den skandaliserede Bygningsstyrelse, var det ikke uden en vis kækhed. Vejdirektoratets ledende mand på byggepladsen, projektchef Jørn-Orla Bornhardt, sagde, at man nu ville hjælpe Københavns Universitet med at vinde Nobelpriser, sådan som rektor og hans folk på det tidspunkt fantaserede om.

»Vi afleverer bygningen i sommeren 2019,« sagde han. »KU får en bygning i verdensklasse.« Nu takker Bornhardt nej til at udtale sig, da Weekendavisen ringer til ham.

I Vejdirektoratet overskrider man ikke budgetter, sagde anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen til mig i samme periode. Han talte om Statens Naturhistoriske Museum, som Vejdirektoratet også bygger, men pointen var generel. Det lå ikke i organisationens »dna« at bruge flere penge end planlagt. Her kunne Stoklund Larsen henvise til alle de vejanlæg, som hans organisation vitterlig havde leveret til tiden og den aftale pris, ikke mindst fordi Vejdirektoratet bruger en særlig budget- og risikostyring, som man blandt fagfolk har høstet anerkendelse for.

I dag lyder han anderledes:

»Der er stort set ikke én eneste ting, der har været lavet korrekt fra starten på Niels Bohr Bygningen. Jeg havde fuldstændig undervurderet omfanget af problemer, da vi gik i gang,« siger Erik Stoklund Larsen.

»Afsættet til byggeriet har været forkert. Resultatet af Inabensas kollaps var 16 parallelle entreprenørkontrakter i byggeriet, da Vejdirektoratet overtog. Det er ikke sådan, vi ville skrue et byggeprojekt sammen, og det gør vi heller ikke, hvor vi har haft indflydelse på det.«

En byggekyndig ekspert, som har fulgt Niels Bohr-byggesagen tæt, er seniorforsker Kim Haugbølle fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Han siger, at store og komplicerede byggeprojekter har deres egen dynamik. »Ligesom en supertanker er de derfor svære at stoppe eller ændre kurs på, når først det begynder at gå galt.«

»For det andet er det i store træk de samme personer – hele vejen rundt – som har været ansvarlige for at gennemføre projektet, og så kan man heller ikke regne med væsentligt andre resultater. Nissen flytter så at sige med,« siger han.

En tredje forklaring er ifølge Kim Haugbølle, at Vejdirektoratet er kommet så sent ind i byggeforløbet, at man ikke har kunnet anvende den føromtalte model for budgettering og risikostyring, som fungerede så godt på statens vejprojekter.

»Der er ingen mirakelkure til at redde kuldsejlede byggeprojekter, men man kunne for eksempel have taget en timeout ved overdragelsen af projektet og gennemgribende revurderet organisering, bemanding, budgetter og tidsplaner. I stedet fortsatte man mere eller mindre ufortrødent, for fremdrift, fremdrift, fremdrift er det centrale mantra i byggeriet,« siger Kim Haugbølle.

»Resultatet er blevet et forløb, hvor man har sat lap på lap på en synkende skude.«

Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet kalder Haugbølles analyse »lidt kontrafaktisk«.

»Men selvfølgelig kan man tage en timeout. Man skal bare huske på, at stilstand på et stort byggeprojekt også koster rigtig mange penge,« siger han.

– Kommer huset til at fungere til formålet?

»Ja. Det aftalte, der er indarbejdet i kontrakterne med entreprenørerne, bliver leveret.«

Artiklen er 14. juni 2022 opdateret med den oplysning, at Inabensa, den spanske entreprenør, afviser at have ansvaret for problemerne på Niels Bohr Bygningen.