Værdsætter man fuldbyrdet ligestilling mellem kønnene, er der ikke megen opmuntring at hente i en meddelelse fra Danmarks Statistik for nylig. Som det udbasuneres i overskriften: »Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges«.
Nyhedsbrevet stiller skarpt på den del af befolkningen, der er mellem 30 og 35 år, og det røber, at der just er rundet en milepæl på uddannelsesområdet. For første gang i historien har mere end halvdelen af kvinderne i denne aldersgruppe nu en videregående uddannelse på CV’et. Blandt mændene er det kun 36 procent.
Det er især blandt de højtuddannede, at kvinderne trækker fra. I løbet af 15 år er andelen af kvinder med en lang videregående uddannelse mere end fordoblet, nemlig fra ti til 22 procent. Blandt jævnaldrende mænd er andelen vokset mere beskedent, nemlig fra ni til 16 procent.
Samtidig påviser tænketanken DEA i en ny analyse, at kvindernes dominerende position i akademikerstanden faktisk kun er skabt over en generation. Blandt de 50-årige er der således omtrent lige så mange mænd som kvinder med en lang videregående uddannelse. Kort sagt er det gennem det seneste kvarte århundrede, at kvinderne har distanceret sig markant fra mændene blandt de højtuddannede.
Tilbage er kun to universitære hovedområder, der skiller sig ud som reservater, hvor mændene fortsat er i overtal. Det drejer sig om de tekniske uddannelser som ingeniørfagene og om det naturvidenskabelige område. Men også inden for de traditionelt mandlige domæner vinder kvinderne et vist terræn, når man fokuserer på borgere i begyndelsen af 30erne. Tilbage i 2008 udgjorde kvinder, ifølge Danmarks Statistik, 42 procent af personerne med en lang videregående naturvidenskabelig uddannelse. Nu er kvindernes andel godt og vel 46 procent. Samme tendens gælder for universiteternes tekniske uddannelser. I 2008 var blot 23 procent af kandidaterne kvinder. Nu er deres andel 32 procent.
Kvindernes fremrykning i den akademiske verden hænger til dels sammen med, at de opnår højere karakterer i såvel folkeskolen som gymnasiet. Det giver dem fortrin i søgningen til de videregående uddannelser.
Som direktør Mathilde Tronegård fra Studievalg Danmark siger:
»Vi har jo et optagelsessystem, der belønner høje karakterer. Det giver unge kvinder en fordel i forhold til at komme ind på uddannelser med høje karaktergennemsnit. Det er en af forklaringerne på, at nogle af de mest prestigefyldte uddannelser, som har høj anseelse blandt både det ene og det andet køn, er gået fra at være typiske mandeuddannelser til at være uddannelser med et flertal af kvinder, ganske enkelt fordi de har lettere ved at komme ind. Det gælder for eksempel medicin og jura. Her taber drengene simpelthen konkurrencen, fordi pigerne generelt har højere karakterer.«
I betragtning af at kvinderne i nu efterhånden en del år har distanceret sig fra mændene i det videregående uddannelsessystem, er der ifølge Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, forbavsende lidt viden om sagen.
»Jeg er fortsat ikke stødt på nogen, der kan give ædruelige forklaringer,« siger han.
Også Mads Eriksen Storm hæfter sig ved, at piger i grundskolen og unge kvinder i gymnasiet får bedre karakterer.
»Drenge modnes jo senere end piger, men det er svært at se, at det skulle være hele forklaringen. Vi ved, at de unge kvinder i gymnasiet er mere stressede end de unge mænd, så måske arbejder de mere – og derfor fortjener de simpelthen højere karakterer. Hvad årsagen så er til, at de unge mænd ikke kæmper lige så hårdt, er et af de mange vigtige spørgsmål, vi savner svar på. Der mangler simpelthen analyser; også fordi der er noget urimeligt i, at vi har fået indrettet vores uddannelser sådan, at det ene køn klarer sig meget dårligere end det andet,« tilføjer han.
Spørger man direktør Stina Vrang Elias fra DEA er det voksende uddannelsesgab mellem kønnene udtryk for, at kvinders mindset har ændret sig over de senere årtier.
»Det er ikke nyt, at piger er dygtigere end drenge i grundskolen. Men førhen indhentede drengene dem karaktermæssigt i gymnasiet. De gør de ikke mere. En af forklaringerne er, at hvor pigerne tidligere sigtede efter at blive for eksempel lærer, sygeplejerske eller fysioterapeut, har de i dag hævet blikket og går efter at blive advokat, læge eller psykolog. Det betyder, at de nu fastholder forspringet fra grundskolen.«
Velfærdsstatens paradoks
Udviklingen gennem de senere år har ikke ændret ved, at mange uddannelser er kønsopdelte. Medicin, jura og dyrlægestudiet er således fortsat domineret af det ene køn, bare med den forskel fra tidligere, at det altså i dag er kvinder. Inden for håndværksfagene er det måske også værd at bemærke, at kvinder nu udgør hovedparten af de unge malere. Omvendt er der ikke nogen af de traditionelt kvindedominerede områder, der er blevet overtaget af mænd. For eksempel skal man stadig lede længe efter mænd blandt sygeplejersker, pædagoger og psykologer.
Med til historien hører, at mange af de kønsskæve uddannelser samtidig knytter sig til job, hvor der er særlig stor mangel på arbejdskraft. Det gælder for eksempel hele omsorgssektoren, der har hårdt brug for flere sosu’er, sygeplejersker og pædagoger. Tilsvarende efterlyser især de private arbejdsgivere håndværkere, it-specialister og ingeniører, der er udprægede mandefag.
»Når vi som samfund har svært ved at rekruttere nok arbejdskraft til de områder, hænger det i høj grad sammen med, at der simpelthen kun er det ene køn at rekruttere fra. Det er dybt problematisk,« siger Mads Eriksen.
Det er påfaldende, at den store kønsforskel i optaget til mange uddannelser er særligt udtalt i Danmark og de andre nordiske lande. Som områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) siger:
»Det er lande med en udbygget velfærdsstat, hvor der er knap så traditionelle kønsrollemønstre, og hvor hele samfundsmodellen stiller kvinderne ret frit til at vælge uddannelse. Men samtidig er de nordiske lande også blandt dem, hvor der er relativt få kvinder på eksempelvis STEM-uddannelserne. Der er altså nogle paradokser i kønsforskellene.«
International tendens
Det største ligestillingsproblem i uddannelsessystemet er nu ikke, at kvinderne løber fra mændene på de lange videregående uddannelser. Langt værre er det, at der er alt for mange unge mænd, som slet ingen uddannelse får.
Omkring 32.000 mænd i alderen 30-34 år har således ikke anden skolegang at falde tilbage på, end den de fik i folkeskolen. Det svarer til 17 procent af alle i aldersgruppen. Blandt jævnaldrende kvinder er den tilsvarende andel 11 procent.
Medregner man mænd, der nok har taget en studentereksamen, men derefter ikke har fået nogen formel uddannelse og således er at betragte som ufaglærte studenter, står det for så vidt endnu mere skralt til. 24 procent af samtlige mænd i begyndelsen af 30erne, altså næsten hver fjerde, står uden en kompetencegivende uddannelse, hvad der stiller dem dårligt på arbejdsmarkedet og for den sags skyld også på ægteskabsmarkedet.
Ifølge en undersøgelse fra DEA er det særligt unge mænd fra lavindkomstfamilier, der hægtes af.
»Drenge fra ressourcesvage hjem er den eneste gruppe, som får mindre uddannelse i dag end for 15 år siden. Det er et kolossalt problem, at vi som samfund ikke har fået knækket koden til, hvordan vi får dem med,« siger Stina Vrang Elias.
Der synes dog ikke at være grund til at anklage pædagogerne og lærerne for at have skabt et særegent feminiseret regime, der diskriminerer drenge og unge mænd betydeligt mere i Danmark end andre steder. Skal man tro den seneste udgave af Education at a Glance fra OECD er det nemlig en international tendens, at mændene får baghjul af kvinderne i uddannelsessystemet. I samtlige 38 lande er der flere kvinder end mænd med en videregående uddannelse i aldersgruppen 25-34 år. Og kommer det til ufaglærte, er det kun i Tyrkiet, at kvinders andel er højere end mænds.
