Nybrud. Halvdelen af alle ægteskaber går i sig selv igen. Bare ikke lige nu, hvor legepladsdemografien taler sit eget hårde sprog. Det gør Ditte Giese, Rachel Cusk og Deborah Levy heldigvis også, som kvinder i blomstrende livskrise.
Det er så yndigt at skilles ad
Hele Kristi himmelfartsferien opholdt jeg mig på legepladser sammen med min datter, mens vejret vaklede mellem blæst, byger og forårssol. Som enlig mor er det et fortræffeligt sted at stå og føle sig demografisk presset og komme i tvivl om sine livsvalg.
Jeg blev ved med at løbe ind i gamle bekendte, hvoraf samtlige var glade par (ikke demonstrativt lykkelige, men sådan stoisk tilfredse) med små børn, som igen fortalte om andre fælles bekendte, som havde været sammen i ti år og skulle giftes den kommende weekend (og hvis de havde været lige på vippen til at gå fra hinanden under nedlukningen, så havde de heldigvis arvet et sommerhus og klaret skærene). Jeg smilede stift, min datter tiggede sig til figenstænger hos en mor med styr på sin madkasse og sin hylde i statistikken, og kornfede tumlinger udforskede legepladsen, helt trygge i deres tilknytningsmønstre, som kernefamiliebørn har det med at være. Og indeni tænkte jeg: »Undskyld, var det ikke meningen, at halvdelen af jer skulle skilles?«
Del:
