Til sidst var det kun sælgere, der ringede til Thomas Hylland Eriksens fastnettelefon. Al meningsfuld samtale med gensidig interesse var fordampet fra det hæderkronede kommunikationsmiddel, der engang udgjorde livsnerven i hjemmet.

Samme følelse kan man sidde med, når man følger den overophedede debat om smartphonen, det lille apparat, der erstattede den norske antropologs gamle telefon – og banken, postkontoret, leksikonet, markedspladsen, kærestebrevet og uendeligt mange andre ting, kan man tilføje.