»Sluk branden, der hærger kroppen indefra«.
Sådan lyder undertitlen på en af de seneste års utallige udgivelser om antiinflammatorisk kost. I bøger som Den store antiinflammatoriske kostguide og Kronisk sund: lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme handler det ikke bare om at spise sig sund, men også om at spise sig rask. Ved at følge en særlig diæt – typisk noget med at spise mere fisk, flere bælgfrugter, friske grøntsager og at holde sig fra gluten og laktose – kan man komme kroniske lidelser til livs.
Indtil videre har det haltet med den videnskabelige opbakning til postulaterne. Men noget er ved at ændre sig. Et nyt dansk behandlingscenter og en række videnskabelige studier peger på, at mad kan spille en afgørende rolle for nogle af de lidelser, der volder sundhedssystemet allermest besvær: de såkaldt autoimmune sygdomme.
Det er diagnoser som psoriasis, gigt, multipel sklerose, for lavt eller højt stofskifte – over 400.000 danskere lider af en autoimmun sygdom, lyder de officielle tal.
I de værste tilfælde besøger de et hospital 10 til 20 gange om året, og patienterne lever med en tilstand af kronisk betændelse i kroppen. For eksempel i led, tarme eller hud, hvor kroppen angriber sine egne celler og svækker immunforsvaret. Det er den kropslige krigstilstand, kosten kan være nøglen til at dæmpe, lyder det i flere nye studier.
»Det er positivt, at vi får flere og flere mindre studier, der viser, at gode kostvaner kan have en god effekt mod kroniske lidelser,« siger Inger Nielsen Larsen, autoriseret klinisk diætist ved Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme på Aarhus Universitetshospital, men hun understreger ordet kan:
»Det er stadig ikke sådan, at studierne med sikkerhed viser, at en bestemt kost har en god virkning på en bestemt diagnose. Men det er det, som de antyder.«
Centeret, Inger Nielsen Larsen arbejder på, er landets første af sin slags, og hun er den eneste med stillingsbetegnelsen »klinisk diætist«. Hun tager sig udelukkende af patienter med autoimmune sygdomme, og de bliver mødt med en »helt ny« og »helhedsorienteret indsats«, hvor man arbejder på tværs af medicinske specialer og faggrupper – herunder med kostvejledning.
»Vi kan ikke helbrede for de autoimmune sygdomme, men vi kan være med til at tage nogle af symptomerne fra deres samlede sygdomstilstand,« fortæller diætisten.
Det kan virke underligt, at der fortsat mangler solid videnskabelig evidens for effekten af kostændringer. Hvorfor ikke bare opsætte nogle store, grundige lodtrækningsstudier med mange forsøgsdeltagere og en kontrolgruppe, man kunne sammenligne med?
Udfordringen er, at det er svært at måle de forskellige diæters virkning, forklarer Inger Nielsen Larsen. Kostrådene er svære at definere, deltagerne har svært ved at fastholde de samme vaner over lang tid, og desuden er det svært at skelne virkningen af maden fra andre faktorer som for eksempel motion eller medicin.
»Det er lettere at måle effekten af en pille, fordi det ikke har samme indvirkning på folks liv. Ved studier af kost er du nødt til at følge patienterne over flere år for at få et nogenlunde retvisende billede. Og så længe de store studier ikke er foretaget, må vi rådgive ud fra den viden, vi nu engang har.«
Fastfoodhypotesen
Men hvad ved vi så – kan man spise sig fri af smerterne fra en kronisk lidelse i kroppen?
Kosten er en anerkendt nøgle til et bedre helbred. I 1976 udkom den første madpyramide, og siden er der blevet forsket intenst i kostens betydning for forebyggelsen af især hjerte-kar-sygdomme. På den baggrund lyder det igen og igen fra sundhedsmyndighederne, at man »nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme« ved at følge de officielle kostråd – råd, som i 2022-udgaven minder om den såkaldte middelhavskost, forklarer Inger Nielsen Larsen.
Middelhavskosten består af masser af friske grøntsager, frugt, bælgfrugter, fisk, mindre kød og planteolie frem for mættede fedtsyrer. I flere studier har den diæt vist en positiv effekt i forebyggelsen af for eksempel livsstilssygdomme og depression. Men sundhedsvidenskaben betegner ikke autoimmune sygdomme som »livsstilsrelaterede«. Derfor er der brug for forskning i netop denne type lidelser, understreger diætisten:
»Vi ved meget lidt om, hvad der udløser en autoimmun reaktion i kroppen. Men vi ved, at det er nogle af de samme betændelsesfremmende signalstoffer, der går igen på tværs af sygdommene,« siger hun.
»Og her er det så, at vi endnu ikke har solid evidens, men håber på mere forskning i, om kosten kan være med til at dæmpe betændelsestilstandene,« siger Inger Nielsen Larsen.
Hun er selv en del af et fireårigt forsøg på Aarhus Universitetshospital, hvor man indhenter sundhedsprøver og vurderinger fra 200 danske patienter for at kortlægge sammenhængen mellem kost og helbred. Forsøget er færdigt næste år.
Et af de emner, forskerne interesserer sig særligt for i disse år, er sammenhængen mellem mad, mikrobiom og sygdomme. Ét forskningsprojekt bygger for eksempel på en hypotese om, at fastfood har skabt en epidemi af autoimmune sygdomme i Vesten.
På det biomedicinske forskningscenter Francis Crick Institute i London leder man efter de dna-typer i immunsystemet, der er særligt sårbare over for de kroniske lidelser. Forskerne mener, at autoimmuniteten opstår gennem kostens indvirkning på mikrobiomet i tarmen, og ved at finde frem til dem, der er særligt udsatte for den effekt, kan de mindske skaderne. Fastfood indeholder meget få fibre og store mængder sukker og salt. Håbet er, at man i fremtiden kan afgøre, om indholdet i den forarbejdede mad skaber forstyrrelser i tarmsystemet, som så forplanter sig til resten af kroppen.
Hvis det er tilfældet, kan fastfood have været en afgørende faktor bag den hastige spredning af betændelsessygdomme, der er sket, i takt med at fastfood er blevet mere og mere populært i Vesten siden begyndelsen af 1980erne.
De senere år har fastfood og autoimmune sygdomme også spredt sig hastigt i særligt Mellemøsten og Østasien, og et estimat fra instituttet i England lyder, at antallet af diagnosticerede hvert år stiger med mellem tre og ni procent på verdensplan. Er det den forproducerede og næringsfattige mad, der er skyld i problemet?
Hypotesen er »slet ikke langt ude«, mener Anja Olsen, som er seniorforsker med speciale i ernæring ved Kræftens Bekæmpelse og professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
»Betydningen af mikrobiomet for vores immunsystem er et videnskabeligt ‘hot topic’, og emnet kan potentielt blive en superspændende komponent i fremtiden,« siger hun.
»Men det er vigtigt at holde sig for øje, at vi her har at gøre med hypoteser, og at der kræves rigtigt meget forskning, før de kan blive omsat til konkrete tiltag.«
Samme usikkerhed gælder de alternative diæters effekt; selvom studierne er talrige og ofte viser en positiv virkning, er de for små og usikre til at basere en behandling på. For eksempel har den såkaldt antiinflammatoriske kost vist et potentiale i flere mindre studier. Kosten består som regel af masser af frisk frugt og grønt, bønner og linser, ingen laktose, rødt kød eller gluten. Men selvom det vrimler med anekdotiske beretninger på nettet om kostens indvirkning på kroniske lidelser, er der altså ingen solid videnskabelig evidens for, at eksempelvis rødt kød, gluten eller laktose skulle være årsag til autoimmune sygdomme.
»Det eneste, man kan konkludere, er, at der ser ud til at være en association mellem det, man kalder for en proinflammatorisk kost, og en række kroniske lidelser,« siger Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse ved Københavns Universitet.
»Og så kan man ikke engang sige, om denne sammenhæng er kausal – altså, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem kosten og den autoimmune sygdom.«
En anden forklaring kunne også være, at de, der spiser usundt, også lever usundt på andre måder; at de ryger og drikker mere og dyrker mindre motion.
Håb og handling
Men hvis der så ikke er nogen evidens – hvorfor kaster mange sig så over de alternative diæter?
Først skal man forstå ordet kronisk. Det er ofte den betegnelse, der ledsager en diagnose med for eksempel multipel sklerose eller type 1-diabetes. Mange har svært ved at acceptere autoimmune sygdomme som en fast del af deres liv, og derfor opsøger de alternativer analyser, vurderer mad- og måltidssociolog Boris Andersen:
»Mange har brug for en anden tilgang til deres sygdom end den, de møder i det etablerede system. De har brug for håb, og det søger de så hos en alternativ behandler,« siger Andersen, der forsker i madvaner ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
»Her er det oplagt at se på kosten – vores forhold til mad handler altid om empati. Enten bliver vi forstået eller frastødt for vores madvaner, og hvis man pludselig føler sig mere imødekommet hos en alternativ behandler, er det lettere at etablere nye vaner i håbet om at blive rask.«
En af dem, der tager imod patienterne på den anden side, deler den analyse. Strange Skov er autodidakt kost- og sundhedsvejleder, han er uddannet inden for IT, men har efter eget udsagn – efter han selv fik konstateret rygsøjlegigt – »brugt de sidste seks år på læse op på forskning inden for kost og kronisk sygdom«. Nu står han bag hjemmesiden autoimmun.co og har netop udgivet en bog om kost som en måde at behandle sygdommene på. Mange af hans klienter har mistet tilliden til sundhedssystemet og den medicinske behandling, fortæller han.
»Det etablerede system virker ikke. I hvert fald ikke godt nok til, at man kan leve med en autoimmun sygdom, og prisen for behandlingen er ofte for høj i form af bivirkninger, nedsat livskvalitet og dårlige fremtidsudsigter,« siger han.
Derpå fremhæver han et andet problem; »at lægen ikke tror på, at patienten formår at tage ansvar for sin egen sundhed«.
Men lige netop dét perspektiv – at patienten selv har ansvaret for sin sundhedstilstand ved at spise korrekt – kan også have en negativ effekt, siger Inger Nielsen Larsen fra Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme.
»Der er mange myter om autoimmune sygdomme, og nogle af vores patienter har dårlig samvittighed, fordi de har en misforstået opfattelse af, at de kan helbrede sig selv ved at spise bedre. De har simpelthen ikke fået forklaret godt nok, at der er tale om en kronisk sygdom.«
Men er I ikke selv med til holde liv i de myter, når I rådgiver om en kost, der ikke er solid evidens for effekten af?
»Vi rådgiver ikke om en kost, der ikke er solid evidens for. Vi anbefaler for eksempel middelhavskosten til nogle patienter, fordi der er evidens for, at det har en effekt i forhold til deres livsstilssygdomme. Men vi ved endnu ikke med sikkerhed, om det også hjælper mod de autoimmune sygdomme.«
»Og så har vi i øvrigt heller ikke fokus på helbredelse. Vi har fokus på en generel forbedring af patienternes livskvalitet, hvor vi gennem en tværfaglig indsats hjælper til i forhold til blandt andet kost, motion og psykisk helbred.«
Diætisten understreger, at det fortsat er en effektiv og evidensbaseret medicinsk behandling, der er grundstenen i behandlingen af de autoimmune sygdomme. Den hidtidige indsats har dog ikke formået at mindske antallet af hospitalsbesøg, og det er det, som forsøget på Aarhus Universitetshospital skal ændre på. Her tager man de allertungeste patienter; dem, der lider af flere autoimmune sygdomme på samme tid, og tilbyder dem en tværfaglig behandling. Der er psykologer, læger, socialrådgivere og diætister i samme hus, og de ansatte holder fælles møder med fokus på patienternes samlede velvære.
Flere af patienterne har tilmed en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, fortæller Inger Nielsen Larsen; de kan have psykiske problemer og en generelt dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og hidtil har de skullet pendle mellem et væld af afdelinger for at få behandling.
»Jeg kalder ofte patienter med autoimmune sygdomme for stjerneløbere med alle de hospitalsbesøg, de er tvunget til at foretage. Det er det, vores center gerne skulle ændre på ved at se på alle deres udfordringer på samme tid«, siger hun.
Kosten er kun en del af den samlede indsats.
»Jeg er selv overbevist om, at kosten har en betydning, men vi skal se tværfagligt på de kroniske lidelser. Motion og psykisk helbred kan også have en betydning, som vi ligeledes skal have mere viden om, før vi kan sige, hvad der præcist forbedrer patienternes livskvalitet.«
