Næsten hver nat, mens De sover, er hundredvis af biler til gaderæs i byer, mange næppe har hørt om. Denne fredag aften foregår det i Ørslev ved Vordingborg. De to første biler gasser op, så snart manden på midterstriberne lader armene falde til start. Vejen fyldes af røg, forsamlingen pifter, solen hænger lavt over marker og lagerbygninger.
Gaderæs er særligt stort i de mindre byer i provinsen. Det koster samfundet dyrt, når politi og ambulancer må rykke ud til ulovlige gaderæs i byer som Ørslev, Bording, Aulum, Hedensted og Toftlund.
Det ser lige så ulovligt ud, som det er. Arrangørerne koordinerer i sorte walkie-talkier. De har vagter i hver ende af løbsstrækningen – på udkig efter politibiler, og stikkere og civilbetjente i egne rækker. Men står det til flertallet af deltagerne, kan de snart dyrke deres hobby i dagslys. Muligheden er paradoksalt nok opstået efter en sommer med optrappede konflikter.
Coronakedsomhed har ført til flere ræs mange steder.
Tilhængerne af et ræs på havnen i Struer har demonstreret over politiets »hetz«. Alene på én aften i Holsted blev hele 221 kørere sigtet efter en aften med ræs ude ved Danish Crown-slagteriet. Særligt på Næstved-egnen er konflikten eskaleret – og en mulig forsoning nu måske kommet i sigte.
Hele august er der blevet kørt så meget i fabriksområdet Ydernæs, at politiet har indført et totalt kørselsforbud mellem 20 og 02. Det blev der sat skilte op om i området. Men en nat for nylig blev skiltene savet ned. Hvem der førte saven, har politiet indsamlet DNA-spor for at prøve at finde ud af. Flere lokale er oprørte over larmen og lovløsheden og har på Facebook bedt »de unge snothvalpe« om at »køre galt og slå jer selv ihjel«.
Mange til ræset i Ørslev er gengangere fra Ydernæs. De føler sig misforstået af samfundet:
»Vi vil bare have lov at dyrke vores hobby,« siger den 19-årige lastbilchaufførlærling Marcus Højstrup, mens industrikvarteret i Ørslev fyldes med 200 biler og en del tilskuere til fods.
Var Grease filmet på Sydsjælland, ville det her være åbningsscenen: kram, flirteri og pumpende beats fra en parkeret bil med alle døre åbne. Mænd i tanktops og arbejdsbukser drikker Faxe Kondi Booster-energidrikke og sparker dæk. De næsten lige så mange fremmødte kvinder nikker anerkendende af hinandens biler. Selv damper Marcus Højstrup på en e-cigaret. »Familien før alt«, står der med sort blæk på hans arm over hans mors, fars og storebrors navn. Marcus Højstrup er kommet på Striben, siden han var 12 år gammel.
Tidligere var han fascineret af den lyssky stemning. Først for en uge siden blev konflikten med politiet på Ydernæs for meget for ham.
Nu støtter han aktivt kampen for at få gjort gaderæs lovligt. »Det er lidt sjovt at lege katten efter musen med politiet. Men det er bilerne, der er min hobby: at køre i biler, skrue på biler, se på biler, tale om biler,« forklarer Højstrup om sin holdningsændring, da vi møder ham igen tre dage efter på netop Ydernæs. Han parkerer ved den gamle startlinje over for Næstved Pulverlakering A/S. Han har bilplejeprodukter for 3000 kroner i bagagerummet. Banen, han står på, er fuld af sorte bremsespor. Den er otte gadelys lang og uden sving.
En af hans venner har i mellemtiden startet Facebookgruppen »Striben Sjælland. Stedet hvor det kan gøres lovligt« og har på få dage samlet 1000 støtter. For første gang føler Højstrup, at deres sag har momentum.
Byens borgmester har sågar inviteret dem til et møde. Ræs på offentlig vej er han ikke åben over for. Men alle andre forslag til, hvordan den populære hobby kan gøres lovlig, kan de godt tale om, har han tilkendegivet.
Striben Sydsjælland
I mange år har kampen for et lovligt gaderæs på Sydsjælland været anført af Samantha Andreasen på 21 år. Det er hende, som sammen med de andre fra Striben Sydsjælland-crewet har arrangeret ræset i Ørslev sidste fredag.
Hun sikrer sig endnu en gang, at der er vagter ved alle indgange til området, også for at ingen kommer til at gå ud foran de hurtige biler. Her er gamle Volkswagens, BMWer og Volvoer – nogle med lyserøde terninger i bakspejlet, andre med neonlys i undervognen. Én har en guldbelagt håndbremse. Bilerne er sænkede, tunede og chippede, altså omkodede via styresystemet til at kunne køre hurtigere end før – og ofte også hurtigere, end loven tillader.
For udefrakommende ser de fleste af bilerne relativt almindelige ud. Men kendere spotter straks detaljerne og imponeres af indsatsen under motorhjelmen. En midaldrende mand med et citat af Aalborg-rapperen Niarn tatoveret hen over halsen – »Mit liv, mine regler« – forklarer, at respekt på Striben gives til dem, der kan noget med hænderne, ikke med pengepungen: »Man får street credit, hvis man kører stærkt i en slidt Toyota Corolla, som man har skruet på en hel sommer. Dukker man op i en leaset, rød Ferrari, er man bare en vatpik,« siger han.
Samantha Andreasen forsøger i en pause at sælge fire originale 17” R-fælge til ejeren af en postkasserød Volvo 350R. Han tilbyder hende en plovmand for alle fire. »Så beholder jeg dem bare selv,« afviser hun ham og vender sig igen om mod Weekendavisen: »Langt de fleste i min omgangskreds har jeg mødt her på Striben. Inklusive min kæreste. Vi kommer her ikke mindst for hyggen,« fortæller hun. Hun vil hellere udveksle erfaringer med reservedele, men hun anerkender, at ræset for mange er en vigtig del af oplevelsen.
I årevis har Andreasen forsøgt at samle gaderæserne i en landsdækkende forening. Hun tror lettere, man kan få lovlige løb, hvis man organiserer sig. Men det er svært: Ikke engang Næstveds konkurrerende fraktioner har formået at enes internt om, hvorvidt de vil være politiets venner eller fjender.
Splittelsen minder om uenighederne i skateboardmiljøet for årtier tilbage. Før hver en flække fik en kommunal skaterampe, blev skaterne set som farlige rebeller – bagefter var de bange for at miste deres autenticitet. Andreasen har undersøgt priserne på asfalt, identificeret mulige kørebaner og nærstuderet bekendtgørelse 659 om afholdelse af motorløb: Derfor ved hun, at der skal være en ambulance til stede. De fleste i miljøet foretrækker ellers at blive lovlige uden at ende som en overbeskyttet legeplads med samaritter og softicemaskiner.
Hemmelige ræs
På Stribens tilskuerrækker fortæller en ung teenager sin mor, at det er dén grønne knallert, han ønsker sig. Nysgerrige lokale til fods er uundgåeligt, når »træffet«, som i aften, er annonceret offentligt. Men en yderfløj af miljøet foretrækker de vildere, hemmelige ræs, som man kun inviteres til efter en lang og grundig kontrolproces.
En anonym mekanikerelev afslører under en af aftenens sidste dueller, at de bedste ræs – »som ikke skal kendes af for mange« – bliver meldt ud på en lukket Snapchat-profil. »Profilen skifter ofte navn. For at få lov til at følge den skal man inviteres med til et hemmeligt ræs. Du får kun lov til at følge profilen, hvis en arrangør står foran dig til sådan ét og godkender dig.« Disse løb finder tit sted efter midnat i befolkede områder tættere på Storkøbenhavn. Her er vejene ikke afspærrede, og der køres ofte over for rødt med over 150 kilometer i timen.
Andreasen derimod drømmer om at gøre sin hobby til en forretning. Hun bor for enden af en markvej i den lille landsby Langebæk nord for broen til Møn. Her har hun købt en landejendom med sin kæreste, som også kommer på Striben. De har fyldt laden med biler.
Ude foran holder yderligere en håndfuld, som skal sælges eller rippes for reservedele. I den ombyggede kostald har hun et 1000 liter stort jernkar til en nypris på 42.000 kroner. Det skal bruges til at lave hydro dip – en slags hennatatovering for biler: En køler eller et sidespejl kan udsmykkes med et lag flydende folie, så det ligner alt fra spindelvæv til camouflagepletter. Karret er fyldt med kalkfrit vand, som skal være præcis 28 grader. En hospitalsagtig målestander er derfor tilsluttet.
Karret er ifølge Andreasen »det eneste af sin slags på Sjælland – i hvert fald Sydsjælland«. Hun øjner derfor et betragteligt forretningspotentiale. Den driftige bilentusiast håber at tjene godt nok på at sælge hydro dips til en dag at kunne leve af det og gå ned i tid på jobbet som vejhjælp i København.
Ikke provinstabere
Kærestens lysegrønne monster truck holder i garagen. Den har været efterlyst: Da »nogle drenge« truede ham med en strømpistol til et træf for fire år siden, styrede han den »op på deres bil, bakkede ned igen og kørte væk«.
Det virker til at ærgre Andreasen, at han fortæller den historie. Det havde intet med Striben at gøre, siger hun. Hun vil hellere bryde med fordomme om dem, der kommer i miljøet. Mange, som er flyttet væk fra de små byer, opfatter dem som provinstabere, der aldrig er kommet videre. Det er de ikke: »Vi har gang i alt muligt. Vi er hverken dumme eller farlige. Kom selv forbi og se,« opfordrer hun. Hun holder træf igen i aften klokken 19.30 i Nørre Alslev på Nordfalster.
Også lastbilchaufførlærlingen Marcus Højstrup og hans venner mener, at Danmark kunne tjene gode penge på gaderæs. Det taler de om, da de mandag er på stranden på Enø, en ferieø i Næstved Kommune, som er kendt for skumfester og grillbarer og for, at broen derover er formet som en stor intergalaktisk græshoppe.
18-årige Martin Stage fatter ikke, at så få kan få øje på, at deres livsstil kunne tjene penge til Danmark: »Alle tænker, at vi er nogle pattebørn, som spilder samfundets ressourcer. Men vi er en ny generation, som kunne skabe et nyt erhverv. I stedet for at I bruger penge på anholdelser og ambulancer, så lad os hellere holde store ræs og skabe liv herude i de små byer,« siger han og tager en tår af sin Cult Shaker Pineapple.
Han har en del ideer til hvordan. I Tyskland kan man betale for at »smadre rundt i sin bil og hygge sig« på Nürnburgring. Hvorfor ikke lokke turister til Danmark med et lignende tilbud? Dernede koster et årspas 1900 euro. Det er et krav, at man er forsikret. I Danmark er vi »slet ikke bilfokuserede«.
Vi har af og til lovlige løb i større byer som Odense og Randers, men der er mange unge, som hverken har tid eller råd til at køre så langt for at være med. Flere af vennerne har som 20-årige Frederik Høglund fra Vordingborgområdet heller ikke lyst.
Han tror, at en lovliggørelse hurtigt ville gøre det hele for kedeligt. Han ryger Winston i neongule Calvin Klein-shorts. »Indrøm det nu. Det er sgu da sjovt, når politiet jagter én. Adrenalinen pumper. Man skal finde et nyt sted,« siger han og retter på sin sølvgrå ankerhalskæde. Han taler meget hurtigt. Selv hvis der fandtes et lovligt ræs på Sydsjælland, ville han foretrække de ulovlige løb. »Helt lovlige bliver vi alligevel aldrig, når vi tuner vores biler så meget, som vi gør.«
Hvis nogen skulle have glemt dét i Ørslev sidste fredag, bliver de mindet om det, da en mand ved 22.30-tiden fræser ud af mørket på en orange ATV og ind på Striben. »Panserne er her! Ind i bilerne,« råber han. Han kører stående, med én hånd på styret. De yngste flygter over marken til fods. Over Snapchat bliver det meldt ud, hvor ræset fortsætter: Nørre Alslev på Falster, et hurtigt kvarter mod syd. Et øjeblik efter er de sidste baglygter borte.
