Ulighed. Barndommen sætter dybe spor, også i det økonomiske voksenliv. Især kvinders karriere og livsvalg ser ud til at være påvirket af deres søskende, forældre og klassekammerater.

Den lille forskel

Spædbørn kan ikke meget. Deres blik er sløret, hørelsen er beskeden, og de er dybt afhængige af hjælp til stort set alt. Men de er samtidig mere socialt sofistikerede, end vi hidtil har anerkendt, skriver den britiske hjerneforsker Gina Rippon i sin bog The Gendered Brain. Her argumenterer hun for, at spædbørn er små sociale svampe, der lynhurtigt suger kulturel information til sig.

Uanset hvor lille eller stor den biologiske forskel på små pige- og drengehjerner måtte være, er der ingen tvivl om, at også omgivelserne er med til at forme kønsroller, identitet og livsvalg fra en tidlig alder.

Det kan man blandt andet observere i en række nye økonomiske studier, der påviser, at hændelser i barndommen har en stor betydning for den økonomiske ulighed mellem voksne mænd og kvinder.

Især kvinderne ser ud til at være påvirket af tilfældigheder, strukturer og sociale mekanismer i deres tidlige år. For eksempel ser det ud til, at en kvindes karrierevalg og livsindkomst afhænger af kønnet på hendes søskende, moderens arbejdsliv og kønsfordelingen i hendes skoleklasse. Ved at se på disse mekanismer kan vi måske få en bedre forståelse af, hvorfor den økonomiske ulighed i Danmark tilsyneladende er stagneret.

Mistet forspring

I 1980erne var Danmark mere økonomisk ligestillet end de fleste andre vestlige lande, men siden da er forspringet skrumpet, og uligheden er stagneret på et niveau, hvor kvinder tjener omkring 15-20 procent mindre end mænd i gennemsnit (et tal, der svinger lidt afhængigt af regnemetoden). Danmark indtager blot en 14. plads i World Economic Forums seneste rangering af landenes ligestilling, langt efter vores nordiske naboer, der pryder toppladserne.

En del af den ulighed, vi ser i Danmark i dag, skyldes tilsyneladende kønspåvirkninger i opvæksten.Eksempelvis konkluderer et nyere dansk studie lavet af Anne Brenøe, adjunkt i økonomi ved Zürich Universitet, at kønnet på en kvindes søskende påvirker livsindkomsten. En førstefødt pige, der får en lillebror i stedet for en lillesøster, vil i højere grad forme sig i tråd med den traditionelle kvinderolle.

Det kan aflæses på folkeskolekaraktererne, hvor hun klarer sig forholdsvis bedre i sprog end i matematik, og senere i livet på valget af uddannelse, karriere og partner. Kvinden, der har en lillebror i stedet for en lillesøster, vælger i mindre grad uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørkunst eller matematik – de såkaldte STEM-uddannelser. Hun indgår oftere i kvindedominerede erhverv og vælger oftere partnere, der i højere grad orienterer sig efter de traditionelle kønsrolleforståelser.

Tilsammen påvirker det kvindens indkomst. Ikke kun fordi kvindedominerede uddannelser og erhverv giver lavere lønninger i gennemsnit, men også fordi hendes partnervalg betyder, at hun i højere grad bliver den i parforholdet, der tager sig af husholdningen og børnene, og det gør hendes betingelser på arbejdsmarkedet sværere.

Men hvorfor i alverden betyder det så meget, om man har en lillesøster eller lillebror? Økonomernes hypotese er, at forældrene kønsspecialiserer, når de har børn af begge køn. Faren leger med sønnen og moren med datteren. Hvis børnene er af samme køn, er der ikke denne kønsopdeling af familien, hvorfor faren og moren bruger tid med begge børn. Da faren typisk er beskæftiget i mere indkomstgivende fag og har klassiske »mandeinteresser« såsom konkurrencevillighed og natur-teknik, vil tid brugt med faren oftest fremme større interesse for dette hos datteren.

Hypotesen underbygges af et hav af ældre og nyere studier, der kortlægger familiers tidsforbrug. Disse viser, at mødre generelt taler mere med deres døtre end deres sønner, og at fædre bruger mere tid med deres sønner end deres døtre. Brenøe viser, at mødre bruger betydeligt mere tid, mens fædre bruger tilsvarende mindre tid sammen med deres førstefødte datter i alderen 7 til 11 år, hvis den andenfødte er dreng. Dykker man ned i tallene, viser det sig, at den tabte tid med fædrene primært tages fra lektiehjælp, leg og højtlæsning. Kønssammensætningen i søskendeflokken ser altså ud til at have en signifikant betydning for, hvilken forælder der præger det enkelte barns opvækst, og det har langsigtede konsekvenser.

For drenge ser det ud til at gøre en mindre forskel, om de får en lillebror eller lillesøster, når man ser på karriere og livsindkomst. Til gengæld er det muligt, de påvirkes på andre måder. Et andet nyt studie, baseret på tal fra USA og Danmark, viser eksempelvis, at en dreng har lidt større risiko for at ende i kriminalitet, hvis han har en storesøster frem for en storebror. Også her kunne det se ud til, at kønsstereotyp adfærd – herunder kriminalitet, som ofte begås af mænd – i højere grad udvikles i børn, der har søskende af det modsatte køn.

Rollemodeller

Det er ikke kun forældrenes tidsforbrug, der har betydning, men også deres rolle som forbilleder. Æblet falder som bekendt sjældent langt fra stammen, og Brenøe viser, at de langsigtede negative konsekvenser for storesøsteren af at have en lillebror er betydeligt større i familier, hvor forældrene lever i tråd med de klassiske kønsroller.

At kønsrollerne går i arv og har langsigtede økonomiske konsekvenser, blev vist allerede i 2004 af et amerikansk studie. Her så forskerne, at koner til mænd, hvis mødre var aktive på arbejdsmarkedet, har en større arbejdsmarkedsdeltagelse og dermed højere livstidsindkomster. Lignende resultater finder et nyere dansk studie under ledelse af Princeton Professor Henrik Kleven, der viser, at danske kvinders indkomsttab ved at få et barn mindskes betydeligt, hvis de er vokset op i et hjem, hvor moren arbejdede relativt mere end faren. Kvinder, der er opvokset i en norm om, at mødre også er aktive på arbejdsmarkedet, værner altså selv mere om deres karriere, når de får børn.

De tidlige kønsrollepåvirkninger kommer i høj grad fra barndomshjemmene, men påvirkninger sker også i institutionerne og det offentlige rum. Et østrigsk studie viser, at piger, der tilfældigvis går i en klasse med relativt mange drenge, har større sandsynlighed for at tage mere kønsstereotype uddannelsesvalg senere i livet.

I et tysk forsøg fra 2008 placerede forskerne 400 8.-klasseselever tilfældigt i en ren pigeklasse eller en klasse med elever af begge køn. Ved skoleårets udgang kunne forskerne konkludere, at pigerne fra pigeklassen havde en højere fysisk selvtillid, men også at de generelt brugte mindre kønsstereotype adjektiver til at beskrive sig selv.

Andre studier finder lignende resultater, hvilket tegner et billede af, at piger bliver påduttet eller påtager sig mere kønsstereotype roller, hvis der er drenge til stede.

Der kan være forskellige forklaringer på dette. Nogle mener, at kvinder påtager sig rollen, fordi de er blevet indoktrineret til, at det ikke er attraktivt at udvise klassiske maskuline egenskaber såsom konkurrencevillighed, ambitioner samt matematisk og naturvidenskabelig kunnen.

Den nobelprisvindende økonom George Akerlof viste, hvordan en ubalance mellem ens selvforståelse og andres opfattelse af ens identitet har en negativ påvirkning på karriere og indkomster: Vi bliver utilpasse, hvis ikke vi passer ind i normerne, og andre bliver utilpasse i mødet med en, der ikke passer ind. Tilsammen skaber det en selvforstærkende effekt.

Kvinder, der bevæger sig ind i mere rigide miljøer, hvor de klassiske kønsroller sjældent bliver udfordret, har en mindre tendens til at afvige fra forventningerne og påtager sig derfor i højere grad en rolle, der passer til den klassiske kvinde – en rolle, der, historisk set, ikke er lige så indkomstfokuseret som mandens.

Læs også om den vigtigste årsag til, at kvinder fortsat tjener færre penge end mænd: »Moderbyrden«

Læs også: Vesteuropa har langt færre kvindelige ledere end Østeuropa, hvor man ikke har så store kvababbelser ved at outsource noget af børnepasningen: »Karrierekvinder har au pair«

Læs også om, at nye netværk støtter kvinder, som vil tage magten over pengene: »Vi burde alle være investorer«