Tysk arbejdsmoral på deltid

Tyskerne har ry for at være vilde med at arbejde, men sådan er det ikke helt mere. Af landets 42,3 millioner beskæftigede var andelen, der i 2025 arbejdede på deltid, 39,9 procent, og det er en andel – kaldet deltidskvoten – der er voksende. I 1991, hvor Tyskland netop var blevet genforenet, var deltidskvoten nede på 18,5 procent, hvilket fremgår af en ny rapport fra Institut for Arbejdsmarkedsforskning i Nürnberg.

Rapporten kortlægger også tyskernes samlede arbejdsmængde, og her medregnes selvstændige og medhjælpende familie. I forhold til 2024 faldt tyskernes samlede arbejdsmængde i 2025 med 0,2 procent til 61,3 milliarder timer. I gennemsnit arbejdede tyskerne omkring 1.332 timer i 2025, og det er 2,2 timer mindre end året før.

Økonomerne har længe anbefalet, at der arbejdes mere for at få gang i den tyske vækst, og det vakte opsigt i sommer, da kansler Merz fra det konservative CDU langede ud efter efter »træghed, bekvemmelighed og dovenskab«.

Debatten blussede op igen, da flere erhvervsfolk i CDU i januar foreslog at gøre op med det, de kaldte »livsstilsdeltid«. Forslaget gik ud på at begrænse kombinationen af deltid og sociale ydelser, men dette mødte modstand, og CDU udvandede forslaget på sit landsmøde i februar.

Tyskland er et af de lande i Europa, hvor flest arbejder på deltid, og det er især kvinder. Forskningen har her flere forklaringer: For det første har man indført en ordning med såkaldte minijob, som giver skattefordele til folk i lavtlønnede deltidsstillinger. For det andet har Tyskland en ægtefællebeskatning, der gør det økonomisk meget attraktivt, at den ene – ofte kvinden – arbejder mindre. vind