READING, PENNSYLVANIA / MINNEAPOLIS, MINNESOTA – Alle kender den stereotypiske Trump-vælger: Mand. Hvid. Over 50. Bosat på landet. Bærer af skydevåben og gammelt nag.

Har man deltaget i et af Donald Trumps vælgermøder, kan man bekræfte, at vælgeren findes i virkeligheden. Han ser både ud og opfører sig, som man kunne forestille sig. Og hvis noget er sikkert i amerikansk politik, må det være, at han ikke kommer til at skifte mening inden 5. november og stemme på Joe Biden i stedet.