Dysfunktionelt. Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere.
Den uopnåelige by

Illustration: Thomas Bugge
Holder man af at se boligprogrammer på tv, så kender man nok typen: det veluddannede par midt i trediverne, som for nylig har stiftet familie og nu drømmer om at købe deres første hjem. Lad os kalde dem Frederikke og Rasmus.
Frederikke og Rasmus er glade for at bo på Nørrebro midt i København. Deres ældste er lige startet i skole med vennerne fra gården, den yngste trives i udflytterbørnehaven. De elsker at bo i byen, i cykelafstand til farmor i Sydhavnen og deres akademikerjobs, men de har et problem. Deres lille treværelses lejelejlighed, som plejede at være charmerende, føles pludselig trang. De drømmer om køkken-alrum, noget med en altan eller en lille have, måske plads til et barn mere.
Del: