»Vi voksne kan også være bange og synge lange, lange bange sange,« hed det i en tidstypisk sang fra folkesangeren Bjarne Jes Hansen i 1978. Cubakrisen i 1962, hvor verden var én dårlig beslutning fra en atomkrig, var endnu i frisk erindring hos de fleste, Sovjetunionens leder var stadig en nærmest mumificeret Leonid Bresjnev, atomvåbenarsenalerne hobede sig op hos de to supermagter, og terrorbalancen blev opretholdt ved hjælp af doktrinen med det meningsfulde akronym MAD, Mutual Assured Destruction: »Angriber du mig, så angriber jeg dig, og vi går begge den totale udslettelse i møde.«

I 1979 satte NATOs beslutning om at udstationere nye amerikanske mellemdistanceraketter i Vesteuropa, hvis Sovjetunionen ikke inden for fire år fjernede deres lignende SS-20-missiler, gang i en hastigt voksende fredsbevægelse i hele den vestlige verden, yderligere motiveret af den amerikanske præsident Reagans tilsyneladende kompromisløse retorik mod »det onde imperium« i øst.