Britiske transkvinder vil fremover blive udelukket fra at deltage i fodbold-, cricket-, netball- og poolturneringer for kvinder. 

Det har man fra de fire sportsgrenes side bebudet, efter at landets højesteret i forrige uge konkluderede, at en »kvinde« i landets ligestillingslov er defineret ved biologisk køn, ikke kønsidentitet.

Det betyder i praksis, at det er lovligt for en sportsklub at udelukke personer, der ikke er født som kvinder, fra deres kvindehold.

Den første organisation til at reagere på dommen var The Ultimate Pool Group (UPG).

I England er transkvinder blevet udelukket fra fire sportsgrene, efter højeste konkluderede, at en »kvinde« er defineret ved biologisk køn. Arkivfoto: Andrew Couldridge, Scanpix
I England er transkvinder blevet udelukket fra fire sportsgrene, efter højeste konkluderede, at en »kvinde« er defineret ved biologisk køn. Arkivfoto: Andrew Couldridge, Scanpix

»UPG har befundet sig i et vakuum af usikkerhed i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt transkvinder er berettiget til at deltage i dets kvindeserie,« skrev UPG i en udtalelse og bød »den klarhed, dommen bringer, velkommen«.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Den tidligere olympiske svømmer Sharron Davies erklærer sig »lykkelig over, at kvinder får deres sportsgrene tilbage«.

»Mænd sparker 50 procent hårdere end kvinder, de er højere, de har større hænder og fødder, de er mere dynamiske,« siger hun til BBC.

Transkvinden Natalie Washington fra Football v Transphobia mener, at forbuddet er en overreaktion, i lyset af at der kun er 30 transkvinder i engelsk fodbold.

»Dette er i realiteten et forbud mod, at transkvinder spiller fodbold,« siger hun og tilføjer, at hormonbehandlingen betyder, at transkvinder ikke er fysisk stærke nok til at spille mod mænd. rod