Det er svært at forestille sig, at Barack Obama kunne have fået nøglerne til Det Hvide Hus med en politik om at diskriminere mod sorte amerikanere, men i Japan er en kvinde på vej til at blive sit lands leder blandt andet på løfter om at bevare nogle af de fordele, som japanske mænd traditionelt har nydt.

Sanae Takaichi er på kursen mod at blive Japans første kvindelige premierminister. Foto: Yuichi Yamazaki, Scanpix. 
Sanae Takaichi er på kursen mod at blive Japans første kvindelige premierminister. Foto: Yuichi Yamazaki, Scanpix. 

Måske er det den eneste måde at komme til tops på i det mandsdominerede samfund. Sanae Takaichi, 64, der er på nippet til at blive premierminister, er i hvert fald så konservativ, også i kønsspørgsmål, at en politisk rival har kaldt hende »Taleban-Takaichi«.

»Jeg kunne ikke finde på at udnævne kvinder, bare fordi de er kvinder,« sagde hun for nylig, men tilføjede så: »Planen er at vælge langt flere kvinder, som kan og vil tjene nationen.« Andelen af kvinder i kabinettet skal helt op på »nordisk niveau«, har hun også sagt – noget ambitiøst, i betragtning af at i øjeblikket kun to ud af 20 kabinetsmedlemmer er kvinder.

Jeg kunne ikke finde på at udnævne kvinder, bare fordi de er kvinder."

Hun er en konservativ feminist, med streg under konservativ, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en hård linje over for samkønsægteskab og en insisteren på, at kun en mand kan være kejser i Japan.

Men snarere end at sammenligne Takaichi med Afghanistans herskere – hvilket er uretfærdigt over for både hende og Taleban – er det nok mere relevant at se hende som en reformator inden for rammerne af det bestående, hvilket følgende historie vidner om:

Da hun i 2021 blev gift for anden gang med den samme mand, også en fremtrædende politiker, havde hun ingen intention om at trodse regler, som påbyder, at ægtefæller skal have det samme slægtsnavn. Løsningen var enkel: Hendes mand kom også til at hedde »Takaichi«.

harms

Dagen ifølge

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.