Det er højsæson for valg i Central- og Østeuropa, og på søndag er det Polens tur. De polske vælgere går til stemmeurnerne i første runde af et præsidentvalg, der ses som afgørende for den polske regerings muligheder for at få sin politik igennem. 

Hidtil har den siddende nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, benyttet sig af sin vetoret til blandt andet at hindre centrumpolitikeren Donald Tusks regering i at gennemføre reformer af landets retsvæsen og den restriktive abortpolitik.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det vil ændre sig efter præsidentvalget, hvis man skal tro meningsmålinger. Her står Tusks partifælle, Warszawa-borgmesteren Rafal Trzaskowski, til omkring 31 procent af stemmerne med den nationalkonservative Karol Nawrocki på andenpladsen med cirka 25 procent. Herfra er der langt ned til højreradikale Slawomir Mentzen på tredjepladsen med omkring 13 procent.

Trzaskowski og Nawrocki går formentlig videre til anden og afgørende valgrunde, der holdes 1. juni. Men Nawrockis chancer for at vinde regnes ikke for store – især efter at det i den seneste uge er kommet frem, at han tilsyneladende har overtaget en lejlighed billigt, på betingelse af at han tog sig af lejlighedens beboer – en ældre mand – der så blot blev sendt på plejehjem. En penibel sag, som Nawrockis kampagne har givet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer på.  ony

Rafal Trzaskowski. Foto: Kacper Pempel, Scanpix
Rafal Trzaskowski. Foto: Kacper Pempel, Scanpix