Louise tramper hvileløst frem og tilbage. Med sammenpressede tænder bevæger den 40-årige kvinde sig rundt og rundt i gården. Råber mod asfalten. Andre på krisecentret står bag lukkede vinduer og døre. De ved, at man slår sig på Louise, når hun er på coke.

Vi befinder os på Redernes Krisecenter i Odense, men det kunne lige så godt have været Vesterbro i København, Sydhavnen i Aarhus, midtbyen i Aalborg eller et hvilket som helst andet sted med en stofscene.