WASHINGTON – I sidste uge lavede Danmarks digitaliseringsminister et opslag på Twitter fra Californien. På billedet står Marie Bjerre ved siden af Danmarks techambassadør foran noget, der kunne ligne indkørslen til Google eller et andet amerikansk hovedkvarter. Med sig har de en notesblok, som tilsyneladende er fuld af advarsler til amerikanerne:

»SoMe og kunstig intelligens har store konsekvenser for børn,« konstaterer Venstre-ministeren i opslaget. »Derfor har jeg i går og i dag konfronteret virksomheder i Silecon (sic) Valley med mine bekymringer. Har blandt andet besøgt @Facebook, @YouTube og @OpenAI. De skal udvikle ansvarligt. Ellers rammer reguleringshammeren hårdt #dkpol.«