Ungarn. Viktor Orbán hyldes som et nationalkonservativt ikon af Europas yderste højre, men hjemme er han i alvorlige vanskeligheder. Udfordreren Péter Magyar fører stort i målinger to uger før det ungarske valg. Men Orbán er ikke en mand, der giver op.
Orbán kæmper for sit politiske liv

Péter Magyar ligger så godt i meningsmålingerne, at det får en af Orbáns tidligere tætte allierede til at frygte, at Orbán vil aflyse valget med henvisning til ukrainsk indblanding. Her ses Magyar 15. marts på den årlige mærkedag for opstanden mod Habsburg-monarkiet i 1848. Foto: Bernadett Szabo, Scanpix
BUDAPEST – Til lyden af elektroniske paukeslag strider Péter Magyar sig igennem skaren af tilhængere på torvet i Szentendre, en by ved Donaus bred 20 kilometer nord for Budapest. Den 45-årige kandidat til posten som Ungarns næste premierminister virker, som om han nyder at føre kampagne, selvom Szentendre er dagens fjerde stop i en udmarvende valgturné Ungarn rundt, og endnu et valgmøde venter.
I sin venstre hånd holder han den ungarske rød-hvid-grønne trikolore, med den højre giver han hånd til samtlige, han passerer. Undervejs udveksler han kvikke bemærkninger, gør honnør for en lille dreng siddende på sin fars skuldre og stiller velvilligt op til selfier.
Del:



