Udland

Afpresningsøkonomi. Indtægterne fra den norske oliefond har gjort landets økonomi svag og politikerne til gidsler, mener norsk samfundsøkonom. Han vil i stedet give pengene direkte til befolkningen.

Oliefælden

OSLO – Onsdag i sidste uge gjorde Nicolai Tangen, chefen for den norske oliefond, regnskabet for 2024 op. 2.511 milliarder norske kroner var oliefondens afkast i 2024, samtidig steg markedsværdien af fonden til 19.755 milliarder kroner. Norge har evnet noget, ingen andre før har kunnet: Man har bragt landets store energiressourcer under demokratisk kontrol, ansat kompetente mennesker til at forvalte formuen og udstukket ansvarlige regler for, hvor stor en andel af oliefonden politikerne må bruge hvert år. Lige præcis tre procent. Norge er rigere end nogensinde og bliver kun rigere, til glæde for nutidige og fremtidige generationer. Alt er godt.

Medmindre fortællingen er stærkere end virkeligheden bag den. For mens den norske stat svømmer i penge, rejser en anden mand rundt i Norge med det mindre glade budskab, at oliepengene er blevet landets forbandelse. 

Andre læser også

  • Samfund
    Abonnement
    Slagteren fra Alcatel

    Forenklingsgeneralen. Han blev sat til at rydde op i det norske bureaukrati. Nu giver han gode råd til et dansk embedsapparat, der trods hensigten om det modsatte vokser og vokser.

  • Bøger
    Abonnement
    Udhuset i sneen

    Overgivelse. Hvorfor elsker vi danskere norsk litteratur? En del af svaret findes i tre nye oversættelser udsendt af hvert sit mikroforlag.

  • Bøger
    Abonnement
    Knausgårds inferno

    Undtagelsestilstand. »Det onde sker, når vi afgiver kontrollen over det fælles.« Et mørke har indfundet sig i Karl Ove Knausgårds forfatterskab, og det angår os alle.