Norske reaktorer

For to uger siden stiftedes en ny forening: Norske kjernekraftkommuner (NKK). 34 ud af Norges 357 kommuner er tilsluttet foreningen, som vil »arbejde for at afklare forudsætninger og muligheder for kernekraft i Norge«.

Forsyningssikkerhed og klimahensyn er to vigtige motiver. Foreningens formand er Fredrik Holm, leder af Høyre i Halden, som frem til 2018 var hjemsted for en norsk forsøgsreaktor, svarende til Risø i Danmark. »Jeg er ikke nogen kernekraftmessias, der har som mål at overtale alle andre,« siger Fredrik Holm til NRK. Måske er det heller ikke nødvendigt. 

I maj meldte nyhedsbureauet NTB om et skred i opinionen: For første gang er der flere nordmænd, som vil satse på kernekraft frem for vandkraft – 29 procent mod 25 procent. I 2017 udgjorde fortalerne for kernekraft kun to procent. Samtidig har den socialdemokratiske energiminister Terje Aasland bebudet en kernekraftkommission. Aasland understreger over for NRK: »At fremskaffe et opdateret og solidt vidensgrundlag er ikke lig med en beslutning om, at vi skal have kernekraft i Norge.«

Mandag kom det frem, at Norge allerede nu mangler lagringsplads til radioaktivt affald. »Det vil være urealistisk at bygge små atomkraftanlæg, før vi har en bombesikker løsning på, hvordan vi skal håndtere affaldet,« siger NKK-formand Fredrik Holm til NRK. jjak