Tirsdag morgen omkring kl. 2:30 lokal tid ramte et antal amerikanskleverede ATACMS-missiler et russisk ammunitionsdepot ved byen Karatjev i Brjansk-regionen omkring 115 km fra den russisk-ukrainske grænse.

Angrebet var historisk: Det er første gang under Ukrainekrigen, ja, nogensinde siden Anden Verdenskrig, at missiler fra USA eller noget andet vestligt land affyres mod mål i selve Rusland. Det kom, kun få dage efter at USAs præsident Biden gav grønt lys for, at amerikanskleverede missiler kan anvendes uden for ukrainsk territorium.