Handelskrig. Trump truer »små, rare europæiske lande« med at lægge tunge toldsatser på vores produkter, fordi vi sælger langt mere til amerikanerne, end vi køber. Skal Europa give igen med samme mønt? Eller skynde sig at slå en handel af?

Det smukkeste ord i ordbogen

»For mig er det smukkeste ord i ordbogen ‘told’«. Donald Trump lagde i en tale i oktober til 600 erhvervsledere i Chicago ikke skjul på, at han ville føre en stærkt protektionistisk økonomisk politik, når han som forventet vendte tilbage til Det Hvide Hus.

Han var også rimelig klar i mælet om, hvem der står for skud, ud over ærkefjenden Kina: »Den Europæiske Union, det lyder så dejligt, så smukt, ikke? Alle de små, rare europæiske lande, der er gået sammen. Men de køber ikke vores biler. De køber ikke vores landbrugsprodukter. Og de sælger millioner og atter millioner af biler i USA. De kommer til at betale en høj pris!« råbte Trump på et valgmøde i Pennsylvania i begyndelsen af november.

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.

Andre læser også