Diagnose. Tabte Kamala Harris på grund af sit køn, sin politik, latinovælgerne, krigen i Gaza eller prisen på æg? Den politiske historiker Matthew Dallek mener, at årsagen også skal findes hos Reagan, Roosevelt og et hemmelighedsfuldt selskab fra 1960erne.
Ligsyn over et politisk parti
WASHINGTON – Det siges om amerikanske vælgere, at de altid ender med at stemme på den kandidat, som de har mest lyst til at indtage en øl i selskab med. Men hvis den teori nogensinde har haft noget for sig, så har den det i hvert fald ikke efter sidste uges præsidentvalg, hvor et flertal af befolkningen pegede på Donald Trump frem for den yngre og langt mere vellidte kandidat fra Det Demokratiske Parti som landets næste præsident. Gennem hele valgkampen svarede vælgere i meningsmålingerne, at de foretrak personen Kamala Harris frem for Trump. 53 procent af dem havde ligefrem et dårligt indtryk af Republikanernes kandidat, viste en exitpoll på valgdagen. Det forhindrede bare ikke mange af dem i at stemme på ham alligevel.
Siden valget har det været svært at åbne en amerikansk avis eller tænde for en radio uden at støde på en ny forklaring om, hvorfor udfaldet blev, som det gjorde. At økonomien spillede en afgørende rolle for resultatet, kan de fleste være enige om, men hvordan og hvorfor er stadig ikke helt klart. Ud over økonomi mener nogle, at Harris blev fældet af indvandringen, og andre, at det var identitetspolitik, krigen i Gaza, Joe Bidens klamme hånd – eller måske Harris selv, der dødsdømte Demokraternes kampagne.
Del:
