Analyse. Krigen er begyndt i Mellemøsten. Spørgsmålet er, hvem der skal udkæmpe den. Og uanset om vi får den store eller den lille krig, har freden lange udsigter.
Krigsprocessen
Konsekvenserne af Hamas’ pogrom 7. oktober er, at en krig er begyndt i Mellemøsten. Tilbage står at finde ud af, hvem der skal udkæmpe den. Er kampene blot en gentagelse af det gammelkendte mønster af konflikt mellem Israel og dets naboer? Eller er Hamas en bonde i et geopolitisk skakspil; en brik, som er ved at blive ofret i første træk i en stormagtskonfrontation?
6. oktober 1973 blev Israel angrebet af Syrien og Egypten. Krigen gik hurtigt dårligt for de arabiske hære, og i slutningen af oktober stod sovjetiske faldskærmssoldater klar til at blive sat ind for at forhindre den israelske hær i at smadre den syriske hær. I konsekvens heraf øgede USA sit beredskabsniveau til DEFCON 3 – et skridt fra egentlig krig. B-52-bombefly blev sat på 15 minutters varsel, parat til at gå i luften for at bombe sovjetiske mål med atomvåben.
Del: