Globale tanker. Hemmelige overførsler, sky milliardærer og en ideologisk kamp om Silicon Valley. Anna Massoglia kortlægger pengestrømmene under den amerikanske valgkamp, hvor private megadonorer har mere magt end nogensinde.

Kandidater til salg

WASHINGTON – På internettet findes der kun en håndfuld fotos af Timothy Mellon, så amerikanske journalister har fået travlt med at stykke deres eget billede sammen af den sky 82-årige milliardær. Mellon er arving til en af USAs største og ældste formuer, akkumuleret gennem bankvirksomhed, jernbaner, kul, olie, aluminium og, ikke mindst, renters rente. Indtil for nylig levede han et tilbagetrukket liv på sin gård i Wyoming, langt fra offentlighedens søgelys og endnu længere fra Washingtons politik.

Siden 2018 har Mellon ganske vist også hugget skærver af sit pengebjerg på 14 milliarder dollar og delt dem ud til konservative politikere. Men ingen var forberedt på hans overførsel til Donald Trumps konto i sommer: 165 millioner dollar, mere end en milliard kroner. Donationen gjorde ham med ét til den største private donor i valgkampen.

mabe
(f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

Andre læser også