Brobygger. »Vi, 1990ernes ironikere, forsøgte at klare den som en flok hårde hunde, der bare grinede ad, at verden var helt gakkelak – som verden jo er. Og havde vi ikke haft ironien, så havde vi altså bare siddet og grædt.« Hella Joof om racisme, sexisme og at holde i hånd uden snerten af ironi.
»Det er jo ikke et show, vel?«
Fra vinduerne i det, der i dag er Hella Joofs dagligstue, men tidligere har fungeret som stald, er der udsigt ud over Isefjord. Til Orø, til Holbæk, peger Hella Joof, mens Darwin, hendes aldrende labrador, er på sporet af den kat, jeg lugter af.
Hovedhuset, der ellers lå i læ, blev sløjfet af gårdens tidligere ejer. Og det var en ualmindeligt god beslutning, mener Hella Joof. For hun vil ikke leve i læ, men med udsigt.
Del:
