Kan vi stole på tabstallene fra Gaza?

Hvorfor siger Israel, at man skal flygte mod syd, når Israel også bomber i syd?

Siden Israel den 12. oktober gav indbyggere i Gazastriben varsel om at evakuere mod syd inden for 24 timer, har det israelske forsvar (IDF) ikke desto mindre bombet adskillige mål i det sydlige Gaza. Ifølge IDF skyldes det, at man angriber Hamas-mål, uanset hvor de befinder sig i Gazastriben og på Vestbredden. Dog er Hamas ifølge IDF koncentreret omkring Gaza City i det nordlige Gaza, der da også har været udsat for markant flere angreb fra israelsk side end resten af Gaza.

(Ifølge Reuters har Israel natten til torsdag den 16. november kastet flyveblade ned i den sydlige del af Gaza, hvor befolkningen i byerne Bani Shuhaila, Khuzaa, Abassan og Qarara opfordres til at søge væk, fordi der vil blive foretaget bombardementer, red.)

Hvor ved vi fra, hvor mange der er døde i Gaza? Herunder børn? Kan man regne med tallene? Og kan nogle af de civile være Hamas-krigere?

Under denne og tidligere konflikter i Gazastriben er informationerne kommet fra Gazas sundhedsministerium, der siden 2007 har været under Hamas’ kontrol. Der har været dokumenterede fejloplysninger herfra, eksempelvis ved den påståede bombning af Al-Ahli-hospitalet den 18. oktober. Her hævdede ministeriet, at cirka 500 var dræbt i angrebet, der var udført af Israel. Men det viste sig siden, at dødstallet formentlig kun var en femtedel af det oplyste, og at der næppe var tale om et israelsk angreb, men en vildfaren raket affyret fra Gaza, formentlig af Islamisk Jihad. Dog har samme ministeriums tal over dræbte og lister med navne på omkomne ved tidligere konflikter vist sig nogenlunde retvisende. Ifølge mellemøstdiplomaten Barbara A. Leaf, der er udpeget af præsident Joe Biden, kan dødstallene fra ministeriet endda undervurdere antallet af dræbte. Det fortalte hun lørdag til The Wall Street Journal, da hun blev bedt om at forholde sig til tallenes troværdighed.

Ministeriet oplyser ikke, hvor mange af de dræbte der er kombattanter, hvorfor det ikke er til at sige, hvor stor en andel der er civile – omend samtlige dræbte børn næppe kan mistænkes for at være andet end civile.

Hvem styrer Rafah-grænsen mod Egypten? Har Israel noget at skulle have sagt? Hvorfor bliver den ikke lukket op?

Den egyptiske side af grænsen styres af Egypten. Den palæstinensiske side blev indtil 2005 styret af israelerne. Men i forbindelse med den israelske rømning af Gazastriben i 2005 blev ansvaret overdraget til EU, som oprettede den såkaldte European Union Border Assistance Mission to Rafah. Denne mission blev dog suspenderet efter 19 måneder, da Hamas overtog kontrollen med Gazastriben i 2007 og dermed også den palæstinensiske side af grænsen.

Selvom Israel rømmede Gazastriben i 2005, har man fortsat kunnet overvåge grænsen fra den nærliggende Israelske grænsepost og militærbase i Kerem Shalom. Det har eksempelvis været igennem denne israelsk-kontrollerede grænsepost, at nødhjælp er passeret igennem til Gaza i årevis op til angrebet den 7. oktober.

I forbindelse med Hamas’ overtagelse af magten i Gaza i 2007 blev kontrollen fra egyptisk side kraftigt skærpet af frygt for, at Hamas ville bruge grænsekontrollen til at importere våben og eksportere terrorisme. Siden 2007 har både Israel og Egypten opretholdt en blokade af Gazastriben af netop denne grund. Også fra egyptisk side sker det af sikkerhedshensyn. Det nuværende egyptiske regime med præsident Abdel Fatah al-Sisi i spidsen kom i øvrigt til magten ved at bekæmpe Det Muslimske Broderskab, som Hamas er udgået fra oprindeligt. Blokaden af Gazastriben har i alle årene desuden været støttet af det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas. Hans parti, Fatah, var i krig med Hamas i 2007, hvor Fatah tabte og blev udrenset fra Gazastriben.

Hvorfra ved vi, at der er et Hamas-kommandocenter under Al-Shifa-hospitalet?

Anklagerne om, at Hamas har en kommandocentral i eller under Al-Shifa-hospitalet, har været fremsat af Israel siden 2008 og er i dag bekræftet af USA og til dels EU. Tirsdag kunne Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedstalsmand, John Kirby, for første gang bekræfte på et pressemøde, at amerikanske efterretninger indsamlet uafhængigt af de israelske viser, at Hamas bruger hospitalet som ammunitionsdepot og til at planlægge angreb på Israel.

Helt så direkte har udtalelserne fra EU ikke været. Men søndag udsendte EUs repræsentant for udenrigsanliggender, spanske Josep Borrell, en udtalelse på vegne af samtlige 27 medlemslande, hvor man fordømte Hamas’ »brug af hospitaler og civile som menneskelige skjold«.

Da Hamas overtog kontrollen med Gaza og dermed også hospitalet i 2007, dræbte man patienter og fyrede omkring 600 læger, som man beskyldte for at være affilieret med Fatah. Under krigen i Gaza i 2008-2009 dræbte Hamas igen patienter, som man anklagede for at være kollaboratører. Det var i samme periode, at de første anklager fra israelsk side om, at hospitalet blev brugt som militærbase, første gang blev fremsat. Det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden rettede dengang også lignende anklager mod Hamas.

Under krigen i Gaza i 2014 blev der igen fremsat lignende anklager, denne gang fra journalistisk side fra blandt andre The Washington Post, der kaldte hospitalet et hovedkvarter for Hamas, og fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der anklagede Hamas for at bruge hospitalet til at torturere og dræbe påståede kollaboratører.

I denne uge har Israel taget kontrollen over hospitalet efter flere dages kamp. De har lagt videoer ud på sociale medier, der dokumenterer, at hospitalet har været militariseret og anvendt af Hamas-krigere. Men vi mangler stadig beviser for et kommandocenter. Hamas har altid benægtet disse anklager.

Hvor mange krigere er der i Gaza? Islamisk Jihad og Hamas?

Antallet af krigere i Izz ad-Din al-Qassam-brigaderne, der er den militante del af Hamas, er ukendt og derfor meget tvivlsomt. Der findes vurderinger på alt mellem 15.000 og 40.000 krigere. Det samme gør sig gældende for Islamisk Jihads militante gren, Al-Quds Brigader, hvor det præcise antal krigere også er ukendt for offentligheden. De mest udbredte vurderinger ligger et sted mellem 8.000 og 12.000 fordelt på Gaza og Vestbredden. Det er dog ganske svært – hvis ikke umuligt – at sige noget meningsfuldt ud fra de tilgængelige åbne kilder om, hvor retvisende disse bud er.

Hvad er opbakningen til Hamas i Gaza?

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige, da der ikke kan laves meningsmålinger, men i månederne op til krigen foretog tænketanken Washington Institute meningsmålinger blandt beboerne i Gaza. Her kunne man se, at 57 procent af de adspurgte havde et delvist positivt syn på Hamas. Det var mindre end tilslutningen til Hamas’ konkurrent Fatah, der fik 64 procent. Samlet viser meningsmålingerne holdninger, der kan virke selvmodsigende. På den ene side var der bred opbakning til, at Hamas fortsatte sin våbenhvile med Israel (62 procent), og halvdelen (50 procent) af indbyggerne mente, at Hamas skulle anerkende Israel og i stedet stræbe efter en tostatsløsning. På den anden side fik grupperinger med samme militante tilgang som Hamas, Islamisk Jihad og den nyeste militante gruppering, Løvens Hule, den største opbakning i meningsmålingen. To tredjedele så disse i et positivt lys, mens hele 40 procent så Løvens Hule i et »meget positivt lys«. Løvens Hule har angrebet bosættere og israelske soldater på Vestbredden.

En anden meningsmåling foretaget af Palestinian Center for Policy and Survey, der udkom i september, viste, at 37 procent af indbyggerne i Gaza mente, at Hamas fortjener at lede palæstinenserne. Samme spørgsmål gav 26 procents opbakning til Fatah og 33 procent til »ingen af dem«. I august var der en større protestdemonstration i Gaza mod leveforholdene i landet og Hamas’ lederskab. Ifølge meningsmålingen mente 45 procent af indbyggerne i Gaza, at denne demonstration var influeret af fremmede magters agendaer, mens 54 procent mente, at den var en reaktion på de faktiske levevilkår i området.

Hamas havde altså ikke nogen bred popularitet i Gazastriben før krigen ifølge disse meningsmålinger. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke var bred støtte til voldelig modstand mod Israel. Adspurgt om man støtter endnu en intifada, svarede 64 procent i den sidstnævnte meningsmåling fra Gaza, at de enten støttede dette (37 procent) eller støttede det »stærkt« (27 procent). 67 procent støttede også væbnede angreb inde i israelsk territorium, heraf 37 procent stærke støtter.