Globale tanker. Ifølge den franske filosof Gaspard Koenig er det moderne landbrug en rigtig dårlig forretning. Ikke alene smadrer det biodiversiteten, det er også en underskudsforretning. Selv har han skiftet storbyen ud med en gård i Normandiet og gravet sine visioner frem af mulden.

Jord i hovedet

PARIS – Da den amerikanske tænker og poet Henry David Thoreau i midten af 1800-tallet bosatte sig i en lille hytte ved en mose i Walden, nogle kilometer fra sin fødeby, Concord i Massachusetts, var det for at leve et roligere liv fjernt fra industrialiseringens hidsige udvikling.

Han ville være tættere på den vilde og overraskende natur og fandt det klaustrofobisk at leve i et civiliseret indelukke, hvor alt var opmålt og rationaliseret. Han dyrkede bønner, som han solgte på markedet. Han orkede ikke strabadserende arbejde og pløjede derfor aldrig sin kun én hektar store mark, men vendte den sporadisk med en spade. Han gødede heller ikke jorden og brugte ingen plantegift, for han agtede at levere den tilbage, som havde fundet den – og leve af det, der nu kunne gro i den, mens han boede der.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også