Optrapning. Israelske styrker har iværksat en landoffensiv i det sydlige Libanon og optrapper dermed konflikten mod et svækket Hizbollah. Men Israel risikerer at køre fast.

Israels invasion kan blive en fælde

Israels landoffensiv i det sydlige Libanon er nu officielt i gang.

I en erklæring bekræftede det israelske militær, at der er iværksat »begrænsede, lokale og målrettede angreb« mod Hizbollah-landmål i området.

Israels 98. elitefaldskærmsjægerdivision er blevet sendt ind. Denne division, som har været dybt engageret i kampene i Gaza og derfor er kamphærdet, menes dog at være en smule udmattet efter et års kampe mod Hamas.

Samtidig er den 7. panserbrigade, en af Israels mest kompetente panserenheder, blevet indsat. Med op mod 14.000 elitetropper, støttet af kampvogne og artilleri, udgør denne styrke en betydelig militær kraft. Israel har desuden flere styrker i reserve, hvis operationen skulle støde på større modstand.

Israelske tanks samles i byen Kiryat Shmona nær grænsen til Libanon. Foto: Ilia Yefimovich, DPA / Scanpix

Landoperationen i det sydlige Libanon følger efter flere ugers optrapning mod den iranskstøttede shiabevægelse Hizbollah, der senest udmøntede sig i et luftangreb, som dræbte gruppens mangeårige leder Hassan Nasrallah.

Det store spørgsmål blandt iagttagere er, hvad målet med Israels landoperation egentlig er.

Ifølge det israelske militær er operationen rettet mod libanesiske landsbyer nær grænsen, som udgør en trussel mod de nordlige israelske samfund. Målet er at muliggøre, at over 60.000 internt fordrevne israelere kan vende hjem.

Flere frygter imidlertid, at landoperationen vil resultere i en længere besættelse end planlagt, fordi neutraliseringen af Hizbollah i det sydlige Libanon er en større opgave end forudset. I så fald vil det kunne give Hizbollah mulighed for at få sig et comeback på et tidspunkt, hvor bevægelsen ellers er svækket efter flere succesfulde israelske operationer.

»Israelske embedsmænd har fortalt mig, at Israel ikke har nogen interesse i eller plan om at besætte Libanon. Israel vil fokusere på at håndtere tunneller og anden infrastruktur ved grænserne, og jeg er sikker på, at det er sandt,« siger den israelske senioranalytiker Mairav Zonszein fra tænketanken International Crisis Group.

»Men embedsmændene påpeger også, at operationens omfang kan ændre sig undervejs. Uanset hensigten, når du først er i gang, ved du aldrig, hvordan det ender,« fortsætter hun.

Exitstrategi?

Flere israelske og internationale iagttagere erkender fordelene ved at indlede en begrænset operation mod Hizbollah nu, hvor den iranskledede såkaldte modstandsakse synes svækket og præget af frygt efter Israels magtdemonstrationer i de seneste uger.

Men uklarheden om, hvorvidt Israels landoffensiv vil være en kortvarig aktion eller en langvarig militær tilstedeværelse, fører til advarsler om mulige konsekvenser. En de facto-besættelse vil nemlig blive hilst velkommen af Hizbollah og Iran.

»Det ville give dem mulighed for igen at hævde, at de kæmper for at befri libanesisk territorium fra israelsk besættelse,« forklarer Paul Salem, vicepræsident for Middle East Institute i Washington.

Hans kollega på Wilson Center i Washington Mohammad Mazhari er enig. Han siger, at Irans modstandsgrupper næppe er magtesløse, blot fordi de er stækket, og mener, at Israel har grund til at frygte deres gengældelse.

Han henviser til, at Israels tidligere invasioner af Libanon i 1982 og 2006 endte i skuffende tilbagetrækninger, da Israel til sidst ikke havde styrken til at fortsætte.

»Den ægte styrke hos de iranskstøttede militser i regionen har altid været deres ​​udholdenhed i kraft af de guerillakrig-taktikker, de har anvendt gennem generationer,« påpeger han.

På sociale medier udtrykker nogle Hizbollah-affilierede medier glæde over den israelske invasion. I deres optik giver Israel nu Hizbollah muligheden for at hævne sig, fordi »raseriet og sorgen kan kanaliseres mod den israelske besættelse« og dermed styrke den interne solidaritet blandt ikke bare bevægelsens tilhængere, men også andre, der berøres af de israelske angreb.

Hvis Israel vælger at opretholde en længere militær tilstedeværelse i det sydlige Libanon, er der en risiko for, at Hizbollah genvinder sin styrke, og at Libanon forpasser en unik chance for at bryde fri af Hizbollahs greb.

Det siger Randa Slim, der er Libanon-forsker ved SAIS Foreign Policy Institute i Washington.

»Hvis Israel opretholder en længere militær tilstedeværelse, vil Hizbollahs nye ledelse kunne mobilisere både tropper og tilhængere samt hele det libanesiske samfund i kampen for at befri syd. Skulle det ske, vil enhver mulighed for at svække Hizbollahs kvælertag på libanesisk politik og gennemføre nødvendige reformer forsvinde,« forklarer Slim.

wale
(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.

Andre læser også