Magthaverne i Georgien har i de seneste uger taget to nye store skridt hen imod Putins Rusland – og væk fra Den Europæiske Union, som landet formelt stadig er kandidatland til. 

I forrige uge bad den georgiske regering landets forfatningsdomstol om at tage stilling til, om tre oppositionspartier kunne forbydes, fordi de – efter magthavernes mening – »udgør en trussel mod den forfatningsmæssige orden«. Da forfatningsdomstolen er besat af regeringens støtter, regnes forbuddet for at være en formssag.

Lederen af regeringspartiet Georgiens Drøm, Bidzina Ivanisjvili. Foto: Giorgi Arjevanidze, Scanpix. 
Lederen af regeringspartiet Georgiens Drøm, Bidzina Ivanisjvili. Foto: Giorgi Arjevanidze, Scanpix. 

Og 6. november blev otte ledende oppositionspolitikere sigtet af landets statsanklager for forsøg på statskup, sabotage og andre »statsfjendtlige aktiviteter«. Den bedst kendte af dem er landets tidligere præsident Mikheil Saakasjvili, som i forvejen afsoner en fængselsdom på 15 år.

Georgien har været præget af politisk uro i flere år, men især efter oktober 2024, da regeringspartiet Georgiens Drøm, ledet af den prorussiske oligark Bidzina Ivanisjvili, vandt et valg, der efter oppositionens og mange internationale observatørers mening var præget af svindel og uregelmæssigheder. Georgiens økonomi har i de seneste år fået et skub fremad, fordi landet er blevet en transitstation for handel med Rusland – blandt andet ved omgåelse af vestlige sanktioner. ony

Nyhedsbrev: Dagens Weekendavisen

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen direkte i indbakken. Vi leverer ikke hurtige nyheder, men grundige analyser og stof til eftertanke.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.