En gigantisk frihandelszone med mere end 700 millioner forbrugere.

Det var udsigten, da Europa-Kommissionen og den sydamerikanske handelsblok Mercosur bestående af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay i december indgik en historisk samarbejdsaftale efter 25 års forhandlinger. Men internt i EU var der modstand, og flere lande – herunder Frankrig og Polen – afviste efterfølgende at ratificere aftalen, som siden har ligget i dvale.