Et sidste olé

Ikke mange sportsgrene er lige så politiske som tyrefægtning. De fleste har en holdning til sporten – og det til trods for, at den praktiseres i bare otte lande i verden. Og nu inden længe syv. I sidste uge vedtog et næsten enstemmigt colombiansk parlament nemlig et forbud mod tyrefægtning.

»Dem, der morer sig over dyrs død, vil ende med at more sig over menneskers død,« skrev landets præsident, Gustavo Petro, på X efter afstemningen.

Colombia er det seneste i rækken af latinamerikanske lande, der i løbet af de sidste 10-15 år har forbudt tyrefægtning. På disse breddegrader handler det ikke kun om dyrplageri versus kulturhistorie, men om spansk identitet og historie.

Foruden pistoler, heste og sygdomme havde spanierne tyrefægtningen med sig, da de koloniserede Amerika i 1500-tallet. Tyrefægtning er om noget symbolet på spansk kultur; en kultur og historie, flere og flere nu vil distancere sig fra.

Det er i den retning, tidens vinde blæser. Men ikke alle steder.

Tyrefægtning blev forbudt i Mexico City i 2022. I to år lå Plaza México, verdens største plaza de toros med sin kapacitet på 50.000, hen i stilhed. Lige indtil Mexicos højesteret tidligere i år omstødte kendelsen, og tyrefægtningen blev genoptaget. Selvfølgelig jævnligt afbrudt af aktivisters protester.