Satellit. Amerikansk whistleblower: USA er i besiddelse af nedstyrtede ufoer.

Eksotisk skrot

I denne uge trådte en tidligere efterretningsofficer med status på niveau af oberst offentligt frem og fortalte, at han i april havde briefet Kongressen om, at den amerikanske forbundsstat er i besiddelse af nedstyrtede ufoer, men at man i strid med loven har undladt at informere Kongressen om dette forhold.

David Charles Grusch er en 36 år gammel afghanistanveteran fra flyvevåbnet, der i 14 år har arbejdet i amerikanske efterretningstjenester, herunder National Geospatial-Intelligence Agency (NGA) og National Reconnaissance Office (NRO).

Ifølge Grusch skulle der i årtier have været et dybt fortroligt program i det amerikanske forsvar, der forsøger at udføre »reverse engineering« på både fragmenter og intakte fartøjer af såkaldt »eksotisk ophav« – for dermed at forsøge at genskabe teknologien.

Hans vidneudsagn til Kongressens sikkerhedsudvalg kommer efter, at man har vedtaget en bestemmelse, der giver frit lejde til offentligt ansatte, der er bekendt med ulovlig tilbageholdelse af information om ufoer. Udover at være i besiddelse af intakte fartøjer af ukendt oprindelse har Grusch over for den australske journalist Ross Coulthart også påstået, at man skulle have fundet »døde piloter« i disse fartøjer.

Screen-shot fra video en offentliggjort af USAs forsvarsministerie, der viser piloters interaktioner med 'uidentificerede luftfænomener'. Foto: Department of Defense / Scanpix Handout
svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.

Andre læser også