Ideer

Essay. »Hvor er de alle sammen henne?« spurgte fysikeren Enrico Fermi i 1950, og siden er hans undren over rumvæsnernes fravær blevet brugt til at undergrave jagten på liv i rummet. Det er fantasiløst, misforstået og dovent. Lad os komme videre.

Fermis ulidelige paradoks

guve
Spiralgalaksen NGC 2336 er bare én af de to billioner galakser, der anslås at eksistere i universet. Galakser, som hver især indeholder millioner, milliarder eller endda billioner af stjerner. Foto: Rumteleskopet Hubble/NASA/ESA

Jeg er ved at få spat af Fermi-paradokset. Hver gang jeg diskuterer liv i rummet, skal en eller anden nævenyttig amatørfilosof minde om det berømte spørgsmål, som i 1950 blev stillet i en frokostsludder på Los Alamos National Laboratory i USA: »Hvor er de alle sammen henne?«

Det var den italiensk-amerikanske fysiker Enrico Fermi, der stillede spørgsmålet. Godt nok havde Fermi en nobelpris og var medopfinder af atombomben, men astronom var han altså ikke. Efter at have hånet tidens tvivlsomme UFO-observationer undrede Fermi sig over, hvor alle rumvæsnerne var henne. Med så mange milliarder formodede planeter i universet, med så meget tid til at udvikle intelligent, rumrejsende liv  burde vi så ikke have hørt fra nogen?

guve
Gunver Lystbæk Vestergård
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.
guve@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Ideer
    Abonnement
    Livet, som vi ikke kender det

    Fantasiløst. Liv i universet ligner ikke nødvendigvis liv her på Jorden. Derfor bør vi søge langt mere bredt, når vi leder efter livsformer på fjerne planeter, mener astrobiologer. Måske har vi ligefrem overset fremmed liv på Jorden eller Mars?

  • Ideer
    Abonnement
    Osende mikrober

    Udenjordisk. Gassen fosfin kan være tegn på liv i skyerne over Venus – en helvedesplanet, der er 450 grader varm ved overfladen med skyer af svovlsyre, som ville forkulle alle de livsformer, der findes på Jorden. Hvilket liv kan trives her?

  • Ideer
    Abonnement
    Min nuttede pony

    Skrivning. Små skolebørns første skriverier følger klare mønstre for udvikling og afspejler nutidens skoleværdier, viser stort digitaliseret studie. Måske skal de have opgaver, der fokuserer på andet end »sød« og »cute«?

    Oplæst
    Tine Eiby