Et gasfelt, der vil kunne forsyne hele Storbritannien med gas i årevis, er blevet fundet under marker i det østengelske Lincolnshire-område. Ifølge firmaet bag opdagelsen, Egdon Resources, er feltet »på linje med de bedste i USA«.

»Hvis dette felt blev udviklet, ville det generere et BNP-bidrag på 140 milliarder pund (1.257 milliarder kroner), 34 milliarder pund (305 milliarder kroner) i direkte skatter og skabe op mod 250.000 job,« hævder Egdons direktør, Mark Abbott, ifølge The Telegraph.

Selvforsyning vil også reducere landets CO₂-udledning markant sammenlignet med importeret gas, tilføjer han.

Fundet fik Reformpartiets Richard Tice til på X at juble over det »enorme potentiale« og opfordre regeringen til at gøre som præsident Trump: »Drill baby drill.«

Reformpartiets Richard Tice har opfordret regeringen til at gøre som præsident Trump: »Drill, baby, drill.« Arkivfoto: Adam Vaughan, Scanpix
Reformpartiets Richard Tice har opfordret regeringen til at gøre som præsident Trump: »Drill, baby, drill.« Arkivfoto: Adam Vaughan, Scanpix

Labour-regeringen har imidlertid afvist at udnytte det nye gasfelt. Det på trods af, at landets uafhængige Climate Change-komité vurderer, at briterne vil få brug for mere end en (dansk) billion kubikmeter gas mellem nu og 2050. Den eksisterende hjemlige produktion vil kun dække en femtedel af behovet.

Labours begrundelse er, at der siden 2019 har været nedlagt midlertidigt forbud mod fracking – metoden, som skal bruges til at udvinde gassen – på grund af risikoen for jordskælv.

»Kun ved hurtigt at skifte til ren energi inden 2030 kan Storbritannien tage kontrollen over sin energiforsyning tilbage,« siger en regeringstalsmand til ITV. 

rod

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.