Satellit. Omsider fremsætter Golflande et bud på, hvad der skal ske med Gaza.

Arabisk modtræk til Trumps Gaza-plan

Saudi-Arabien har taget initiativ til en arabisk plan for Gazas fremtid som et direkte modsvar til den amerikanske præsident, Donald Trumps, kontroversielle forslag om at omdanne enklaven til en »Mellemøstlig riviera« – renset for dens palæstinensiske indbyggere.

Planens elementer vil blive drøftet på et møde i Riyadh sidst på måneden med deltagelse af Saudi-Arabien, Egypten, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater. Forslagene omfatter blandt andet oprettelsen af en Golf-ledet genopbygningsfond samt en palæstinensisk national komité, der skal styre Gaza uden Hamas. For de arabiske stater er det afgørende at sikre international opbakning til genopbygningen – uden at det fører til palæstinensernes fordrivelse.

Frankrig og Tyskland har hidtil støttet tanken om et arabisk modforslag til Trumps plan. Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, har drøftet ideerne med franske Emmanuel Macron, der i høj grad repræsenterer de europæiske landes brede fordømmelse af Trumps udspil.

Den tidligere saudiske efterretningschef prins Turki al-Faisal, der ikke længere har en officiel regeringsrolle, men ofte fungerer som uofficielt talerør for kronprinsen, sagde i sidste uge til CNN: »Når Trump besøger Riyadh, er jeg sikker på, at han vil få en opsang fra ledelsen her« om sit forslag. 

Jordan, Egypten, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater skal mødes for at drøfte Gazas fremtid. Her ses Jordans kong Abdullah II og Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi. Foto: Chris Setian, Scanpix
wale
(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.

Andre læser også