Satellit. Ungarn og Slovakiet har bedt om at få russisk olie leveret gennem kroatisk rørledning, nu da Druzjba-rørledningen gennem Ukraine er nede. Men kroaterne har sagt nej.
Diplomatisk strid om olietransport
Den kroatiske regering har afvist en anmodning fra Ungarn og Slovakiet om at få den olie, de to lande køber i Rusland, leveret gennem Adria-rørledningen, der løber gennem Kroatien. Det er nødvendigt for de to lande at finde alternativer til Druzjba-rørledningen, som normalt transporterer den russiske olie, blandt andet gennem Ukraine. Druzjba-rørledningen har været ude af drift siden 27. januar, da den blev ramt af et russisk droneangreb på ukrainsk jord.
Da Ungarn og Slovakiet normalt importerer mellem 80 og 90 procent af deres olie gennem Druzjba-rørledningen, haster det med at finde alternativer. De to lande menes at have nødlagre til 90 døgn. Kroatien vil også gerne hjælpe – blot der ikke er tale om russisk olie.
Del:



