De britiske parlamentarikere vil inden jul få mulighed for at afgøre, om Storbritannien skal lovliggøre aktiv dødshjælp. Lovforslaget er fremsat af Labours Kim Leadbeater, som vandt en lodtrækning blandt menige parlamentarikere, som giver mulighed for at fremsætte et lovforslag.

Sidst Underhuset stemte om at lovliggøre aktiv dødshjælp, var i 2015, da forslaget blev nedstemt med 330 stemmer mod 118. Men debatten er bestemt ikke forstummet, og Leadbeater mener, at det nu er på tide at bede et friskt hold parlamentarikere vurdere, om landet skal opdatere loven. Hun ønsker at »bringe Storbritannien i overensstemmelse med andre lande« såsom Australien og New Zealand, der har vedtaget love, som tillader aktiv dødshjælp for uafvendeligt døende mennesker.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Keir Starmer har sagt, at han ikke vil blokere for afstemningen og vil give parlamentarikerne en fri stemme. Han stemte selv for at tillade aktiv dødshjælp i 2015. Hans justitsminister, Shabana Mahmood, har derimod sagt, at hun ikke kan støtte forslaget, som hun mener vil skabe »en farlig situation«.

Hun er langtfra den eneste kritiker af forslaget, men med et parlament, hvor flere end halvdelen af de 650 parlamentarikere blev valgt ind for første gang ved valget i juli, er det umuligt at vide, hvordan afstemningen vil falde ud. rod

Leadbeater mener, at det nu er på tide at bede det nye parlament vurdere, om landet skal lovliggøre aktiv dødshjælp. Arkivfoto: UK Parliament, Scanpix
Leadbeater mener, at det nu er på tide at bede det nye parlament vurdere, om landet skal lovliggøre aktiv dødshjælp. Arkivfoto: UK Parliament, Scanpix Uk Parliament/Reuters/Ritzau Scanpix