Kvarken er det svenske stednavn for det smalleste sted i Den Botniske Bugt: det 70 kilometer brede stræde mellem Vaasa i Finland og Umeå i Sverige. Betegnelsen er et gammelt synonym for »hals«, og på finsk kaldes strædet Merenkurkku: Havhals.

Med jævne mellemrum advokerer regionspolitikere i begge lande for en fast forbindelse over Kvarken, som ville give en køretur på 100 kilometer mellem de to byer. Rejsen rundt om havbugten er på 800 kilometer.

Da Finlands nuværende regering under statsminister Petteri Orpo tiltrådte i juni 2023, var Kvarkenbroen for første gang indskrevet i et regeringsprogram. Og projektet vinder støtte i erhvervskredse på begge sider.

»Det er fascinerende og mere aktuelt end nogensinde,« siger Paula Erkkilä, direktør for handelskammeret i Pohjanmaan/Österbotten, til Yle, finsk public service. »Broen ville binde Norden og Nordeuropa sammen på en helt ny måde.«

Hvis politikerne ellers kan blive enige, kan den svensk-finske bro over Kvarken blive til virkelighed indenfor de næste ti år. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix
Hvis politikerne ellers kan blive enige, kan den svensk-finske bro over Kvarken blive til virkelighed indenfor de næste ti år. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Jens Nørgaard Larsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Paula Erkkilä henviser dels til den sikkerhedspolitiske situation, der er opstået med Finlands og Sveriges NATO-medlemskab, dels til den genindustrialisering, som foregår i begge de nordlige kystregioner.

I samarbejdsorganisationen Kvarkenrådet finder direktør Mathias Lindström også, at tiden er gunstig for et Kvarken-projekt: »Kan vi opnå politisk enighed, taler vi ikke om årtier, men måske højst ti år.« jjak