FOR 40 ÅR siden var der kun få svenskere, der spurgte, om Sverige var værd at dø for. Ikke mange troede på, at Norden kunne blive ramt af en krig, og den almindelige værnepligt var et levn fra en ældre, autoritær tid, som mange unge satte en ære i at undgå. 

Hver morgen fik netop opvågnede svenskere på mælkekartonen – Arla havde rundt regnet 50 millioner læsere om måneden – oplysninger om FN's Børnekonvention eller blev mindet om, at det var forbudt at smide affald i naturen, ting, som enhver svensker burde vide. Om aftenen så alle børn Bolibompa, og de voksne så Rapport.