Det er friheden, vi i sidste ende vil og skal kæmpe og dø for, skriver Martin Krasnik i sidste uges leder. Det er den, der er umistelig, grundlaget for alt det andet, vi også sætter højt; vores demokrati, velfærd – samfund. Det er svært at være uenig i – og få vil være det. Friheden er fundamental for det, vi er og gerne vil være og dermed også forsvare, dø for, om så det gælder.

Derfor kommer vi også let til at se det 20. århundredes historie og de to verdenskrige som kampen mellem frihed og mørkets kræfter – med friheden og de frie samfund som den store vinder: Vi førte kampen før og vandt. Det skal og kan vi gøre igen.