Henrik Keller, født 1963, står i den hede sol på sin barndomsgade på Vesterbro. Byen koger. Her på den lange Valdemarsgade, næsten oppe ved Vesterbrogade, voksede han op i en familie, som i dag virker aparte, men for kort tid siden var helt almindelig.

De boede i et tørstigt arbejderkvarter, det er også væk, omgivet af naboer, værtshuse, særlinge, antikvariater, frikadeller, pensionater, brandfælder og særlige mål med livet, alt er som sunket i jorden, usynligt, men nogle skal jo huske det forsvundne og på afstand ekstremt fremmedartede hverdagskøbenhavn, og Keller har insiderviden.